Encounters
Udgivet 28. okt 2014 | Af: jannie dahl astrup | Set i biografen
Ethvert dansk livtag med genrefilm er per definition værd at bruge tid på – vellykket eller ej. Der kan være langt imellem snapsene, og de glider sjældent ned med rendyrket velbehag. Men du hælder dem i halsen alligevel. Af ren nysgerrighed. Det kunne jo være den her smagte godt… Den debuterende instruktør Anders Bukhs “Encounters”, der bryster sig af at være Danmarks første film i found footage-genren, er i dét henseende den lidt for billige, kradse Høker Snaps fra Netto.
Vi møder holdet i bilen på vej op i de svenske skove, hvor de skal indspille fantasy-filmen “Encounters”. Kameramanden Fjord (øretæveindbydende spillet af Kristian Fjord) skyder interviews med de to skuespillere Alex og Janne samt filmens instruktør Anders. Inden chaufføren sætter de fire af ude midt i ingenting, passerer de en mærkelig mand, der bare står og stirrer olmt, lige der midt på skovvejen. Efterfølgende observerer de et ildevarslende, rødt lysglimt i det fjerne. Ikke så snart har de alligevel vandret sig vild i den uhyggelige, svenske nåleskov, hvor det viser sig, at Fjord fatalt har glemt holdets håndholdte GPS. Og nej, der er ikke mobildækning deroppe i det nordlige Sverige. Jo dybere, de bevæger sig ind i skoven, desto mærkeligere ting sker der. Det røde lys dukker op igen, Alex forsvinder og vender tilbage med et tomt blik i øjnene og gruppen vandrer i ring og mister pludselig seks døgn på en nat. Og rugbrødet bliver muggent. Ad.
“Encounters” er propfyldt med alle genrens klichéer. Måske tror instruktør Anders Bukh, at han ved at lade den korpulente nørd Fjord opføre en scene fra “The Blair Witch Project”, hvori han gør tykt grin med filmen, derved ikke kan beskyldes for at efterligne selv samme film. “Encounters” læner sig voldsomt op af den skelsættende found footage-klassiker fra 1999. I Bukhs fortælling er det dog ikke et kort, men en glemt GPS, der sender holdet på vildspor, mens de nordsvenske skove viser sig at være arnested for mere ekstraterrestrialske fænomener end en gammel heks. Fænomener, der udsender rungende lyde ikke ulig rumskibet i Spielbergs eftertænksomme storværk “Nærkontakt af tredje grad” fra 1977.
Hvad “Encounters” hverken har af effektive gys, engagerende karakterer, højt budget eller nye bidrag til genren, leverer den i stedet glimtvis i form af krybende uhygge bag hvert et træ i den trøstesløse og endeløse skov. Men nu er mørke skove jo også skræmmende på et helt grundlæggende plan. Største aktiv er dog filmens afsluttende location; en nedlagt, underjordisk atombunker hakket ud i klippevæggene, hvor Fjord, Anders, Alex og Janne søger tilflugt. En labyrintisk tidslomme med køjesenge, nødgenerator og klodsede radaranlæg af 1970’er-fabrikat, der tilfører sin helt egen autentiske atmosfære til historien. Men det kan ikke redde “Encounters” fra at være lige så fersk en tilføjelse til genren, som dens generiske titel antyder. Et dovent riff på de selv samme film, der åh-så-metaagtigt diskuteres undervejs.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet