Til solsystemets yderkant

Konstateringen af, at “Event Horizon” fra 1997 er instruktør Paul W.S. Andersons bedste film nogensinde, siger nødvendigvis ikke så meget. Manden står bag makværk som “Alien vs. Predator” og “Soldier”, og derfor er det noget af en overraskelse at erfare, at han altså engang havde en vis form for talent og begik en film, der ikke blot var udholdelig, men samtidig vellavet, velspillet og ganske underholdende: “Event Horizon”.

Filmens debuterende manuskriptforfatter, Philip Eisner, havde tydeligvis ladet sig inspirere af Michael Crichtons forrygende sci-fi-roman “Sphere” (som senere blev til en film, der til gengæld tydeligvis var inspireret af “Event Horizon”). Vi følger rumskibet Lewis & Clark og dets galante besætning på deres mission til solsystemets yderkant, hvor de skal undersøge det enorme, banebrydende rumskib Event Horizon, der på mystisk vis er vendt tilbage efter syv års fravær. Hvor har skibet været, hvorfor er det vendt tilbage, og hvad har det bragt med sig? Disse spørgsmål glemmer vores helte hurtigt, da det nu øjensynligt selvbevidste rumskib begynder at manifestere alle deres værste mareridt og eliminerer dem én efter én på grusom vis.

En af filmens absolut største forcer er dens skuespillerbesætning, som vækker minder om Ridley Scotts nærtbeslægtede “Alien”, der ligeledes havde et cast bestående af store talenter frem for bare store navne. Blot det at have folk som Sam Neill, Laurence Fishburne, Kathleen Quinlan og Jason Isaacs med på vognen løfter materialet. En anden af filmens store styrker er musikken: Et sublimt, stemningsmættet score komponeret af afdøde Michael Kamen og den engelske technoduo Orbital. Blandingen af Kamens dystre orkesterlyde og Orbitals elektroniske fiksfakseri komplementerer billederne vældig godt. Filmens imponerende, uhyggelige kulisser får jævnligt nakkehårene til at rejse sig, og størstedelen af filmens 12 år gamle effekter holder stadigvæk godt den dag i dag. Især modelarbejdet er blændende.

Men det er desværre ikke muligt for Anderson at lave en helt igennem vellykket film. “Event Horizon” blev beskåret adskillige gange efter flere katastrofale test-screeninger, og det kan mærkes. Filmens sidste tredjedel er dens klart svageste led, hvor den går fra at være en særdeles gennemslagskraftig sci-fi/horrorfilm til noget, som bedst kan betegnes som en discountudgave af “Hellraiser” i rummet. Det hele løber af sporet, og den Anderson, vi efterhånden alle kender, træder i karakter: Scenerne er ofte ineffektive og forhastede, dialogen virker pludselig tåbelig og unødvendigt pompøs, og filmens tidligere veltilrettelagte sansebombardement bliver erstattet af et veritabelt klichébombardement. Selv ikke de hårdt kæmpende skuespillere kan gøre noget ved sagen, og det er ærgerligt, når man tager filmens første glimrende time i betragtning.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 2.35:1. Det eneste markante minus ved den gamle dvd-udgivelses transfer var en mindre dosis edge-enhancement. Man har tydeligvis benyttet den samme master, da man lavede HD-transferet, for glorier optræder også i denne ombæring, og grundet transferets højere opløsning er utilsigtet gryn også tydeligere. Til gengæld er detaljerigdommen også langt, langt større i HD – alt fra de mindste ar på skuespillernes ansigter til de utallige tal på rumskibenes monitorer er tydelige. Snavs optræder heldigvis uhyre sjældent, og billedet er uhyre skarpt. Kontrastgengivelsen er perfekt, og samtlige farvenuancer er lige så kølige eller varme, som de bør være.

Audio

Dvd-udgivelsens lydspor var mageløst tilbage i 2006, men BD-udgivelsens Dolby TrueHD 5.1-mix er ikke helt lige så godt som markedets bedste HD-lydspor. Dialogen lyder til tider lidt flad og spids, og slaglydene er kedelige. Det er dog sjældent, jeg har hørt en film udnytte LFE-kanalen lige så godt som “Event Horizon”. Subwooferens dybe rumlen gør blot filmen endnu mere gruopvækkende, og den auditive atmosfære er sædvanligvis enormt ubehagelig – på den fede måde. Panoreringerne er formidable, og ingen af lydsidens elementer overdøves nogensinde.

Ekstramateriale

BD-udgivelsen indeholder nøjagtig det samme ekstramateriale som 2-disk-dvd-udgivelsen af “Event Horizon” fra 2006. Instruktør Paul W.S. Anderson og producer Jeremy Bolt har indtalt et godt kommentarspor. De to mænd er heldigvis ikke bange for at pointere de ting, de ikke synes fungerer, især under filmens sidste, svageste akt. Omtrent halvvejs igennem kommentarsporet begynder der at optræde enkelte pauser, og det er måske også lige lovlig megen teknisk sniksnak, men duoen er velformuleret og både informativ og forfriskende morsom.

Her er to trailere: Den oprindelige biograftrailer og en voldsommere videotrailer. Dokumentaren “The Making of Event Horizon” er længere end filmen: 103 minutter. Her er masser af fine interviews, og alle deltagere er interessante, velartikulerede og ærlige. Man savner dog at høre fra flere af filmens skuespillere (Jason Isaacs er den eneste af slagsen, som optræder). Folk udtaler sig om de medvirkende, men det er lidt uforståeligt, at ikke flere af dem selv dukker op. Lidt flere ‘behind-the-scenes’-optagelser havde også været velkomne, men dokumentaren er fascinerende og velproduceret, og interessant er det især at høre fra den overraskende underholdende Paul W.S. Anderson og technoduoen Orbital, som fortæller om arbejdet med musikken.

Skivens “Secrets”-sektion byder på én slettet scene og to forlængede scener (alle ufærdige), hvor de to sidste ikke byder på lyd, men udelukkende kommentarer fra Anderson. Her får man bl.a. en forklaring på, hvorfor man ikke lavede den forlængede udgave af filmen, som der var tale om for nogle år siden. “The Unseen Event Horizon” byder på to billedsekvenser, der igen ledsages af kommentarer fra Anderson, og som består af delvist ubrugte, flotte koncepttegninger.

“The Point of no Return”-sektionen byder på fire ‘behind-the-scenes’-klip: “The Revolving Corridor”, “The Crew Gathers”, “Shooting Wire Work” og “The Dark Inside”. Anderson diskuterer dem på lydsiden, og kombinationen af optagelserne og kommentarsporet giver en fin indsigt i tilblivelsen af flere af filmens vigtigste scener og kulisser. Alt videomateriale (bortset fra biograftraileren) præsenteres i 480p.