Far til fire – på hjemmebane
Udgivet 3. okt 2008 | Af: Benway | Set i biografen
Det er en vedvarende joke i “Far til fire – på hjemmebane”, at Lille Per har gravet et hul i haven, som Far i Niels Olsens skikkelse konstant falder i ca. hvert tyvende minut gennem resten af filmen, og efterhånden som dette lidt triste tredje kapitel af den nye “Far til fire”-serie folder sig ud, begynder man at dele hans lidelse.
Denne gang rystes den lille familie, da Far frarøves den tipskupon, som han sammen med sine kollegaer trofast spiller på uge efter uge. Det viser sig, at holdet for en gangs skyld har vundet den nette sum af 280.000 kr. Han kan imidlertid ikke rigtig få sig selv til at sige til kollegaerne, at kuponen er væk, så den lille familie må atter i spil for at finde tipskuponen og fange den lede tyv.
En del af problemet skyldes handlingen, som denne gang centrerer sig om en slem knægt, der stjæler, hvilket ærlig talt er et skidt emne til en hyggelig familiefilm. Børneforbrydelser er der sgu ikke meget spas ved. Meget kønnere bliver det ikke, da han viser sig være produktet af en far, der er arbejdsløs, og den slags drikker jo som bekendt og er for øvrigt også dårlige forældre oven i hatten. Ingen opgave er imidlertid for stor til, at den sammentømrede kernefamilie med parcelhusværdierne bag ligusterhækken godt kan klare dem, og snart kan den småborgerlige orden genoprettes.
Selv Niels Olsen lader til at have tabt sin komiske timing i denne omgang tyndsjask af en familiefilm, og hans tilbagevenden falden i hullet, søen osv. virker mere som umorsomme og temmelig anstrengende indfald, tilsyneladende lavet ud fra en ide om, at så længe han falder over et eller andet, så er det nok sjovt. Det samme gør sig gældende for Jess Ingerslevs Onkel Anders, som denne gang for alvor synes at være havnet i den forkerte film.
Rigtig vred bliver man dog alligevel ikke på filmen, der ikke har andre ambitioner end at skabe en nogenlunde behagelig tone, så længe dens korte spilletid varer, og som højst sandsynligt vil finde sit publikum. Ja vist er det en halvdårlig film, men det var de fleste af de gamle film nu også, selvom vi i dag ser på dem med mildere øjne takket være nostalgien. Hvem ved, om 50 år fremstår “Far til fire – på hjemmebane” måske heller ikke som den gang overflødige gylle den til forveksling ligner i dag.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet