NU er ferien slut

En af de første film, jeg kan huske at have fået ondt i maven af grin over, er “Fars fede ferie”. Ingen specifikke scener træder som sådan frem i hukommelsen, snarere tanken om Chevy Chases stivnede deadpan-udtryk i en eller anden barok situation. Et tåget, men rent filmminde, der næsten kun kan blive fuldstændigt smadret af at blive taget op igen. Hvilket er præcist, hvad et nyt hold har gjort. Bare uden ‘fuldstændigtsmadre’-delen.

Det er heller ikke, fordi “Fars sygt fede bilferie” nødvendigvis kan tåle at ligge i 20 år. Men bag den fladpandede opdatering af titlen gemmer sig et solidt manuskript, der vrider flere grin ud af genkendeligt stof end langt de fleste gennemsnitskomedier. Der er virkelig ikke arbejdet meget på originalitet, men en almindelig mand, der bare vil på ferie med sin skeptiske familie, virker åbenbart endnu.

Vi ligner vores forældre mere, end vi vil erkende. Således er favntaget på den her genindspilning, at sønnen fra de gamle film er blevet voksen og nu opfører sig præcis som sin far. Samme døvhed over for sin families afvisninger af projekter, samme magnetiske tiltrækning på katastrofer. Det gøres hele vejen tydeligt, at vi har set det her før. Fra Ed Helms’ mindreværdskomplekser til Christina Applegates Beverly D’Angelo-frisure. Vi får også det for reboots så typiske metaskud til originalen: “Hvorfor en ny ferie, den originale var en katastrofe.” Tø og hø.

Rusty Griswold er egentlig en egostisk kæmpenar, der handler i sin egen interesse og trækker sin familie med i det lange, lange fald. Det er HAM, der vil på køretur, fordi HANS familie skal rystes sammen. Men ud af hans misundelse og småborgerlighed blandet med nærighed opstår der nogle grotesk sjove scener. Et besøg hos søsteren har for lidt Leslie Mann, men til gengæld er Chris Hemsworth 100 procent ren fordomskomedie som texansk bøfædende bøf. En albansk hybridbil med ustabil gps spiller ligeledes en stor rolle.

“Fars sygt fede bilferie” formår at holde balancen mellem usandsynligheder som kannibalistisk Anguskvæg og biler med udendørs kopholdere på den ene side og så det troværdige familiepuslespil på den anden. Ed Helms er god nok, og Griswolds er i det hele taget nogle sympatiske fjollerikker, man godt kan unde en god ferie. Det er kun sjældent, de bliver alt for dumme og komedien falder sammen til fordel for bræk og pinligheder.