Fifty Shades – I mørket
Udgivet 8. feb 2017 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
ADVARSEL! Denne gang er der ingen regler. Intet ord, der kan få det til at stoppe. I mørket kan ingen høre dig skrige. Så selv om jeg ønskede, at det skulle stoppe straks, så blev “Fifty Shades – I mørket” bare ved og ved i 115 minutter. Det er det værste, jeg har oplevet.
Nej, faktisk ikke. Spis middag med mig, siger han. Ej, siger hun. Jo, kom nu, siger han. Okay, siger hun. Han får bøf, hun spiser en quinoa-salat. Og han lover aldrig at gøre det igen. Okay så. Nu er de kærester igen efter fem minutter “I mørket”. Herfra står den igen på montage efter montage, hvor Grey elsker blidt og romantisk med Ana. Eller køber dyre ting for at imponere. Han køber en iPhone til hende. I går shoppede han et flyselskab. Og til middagen bestiller han to glas vin, men den sælges ikke på glas – kun en hel flaske. Så han køber da bare en hel flaske vin! Rige svin.
Men selv om hun nu godt kan lide små smæk i sengen, så er hun altså ikke en af den slags piger. Hun er skam en prinsesse. Og den slags skal som bekendt til bal. Men hvad skal hun dog tage på? Hendes hår er et rod, og hun har ingen kjole. Bare rolig, Grey kender en frisør, og kjolen er allerede købt. Hvor er han skøn. Ligesom når hun ser ham træne i bar overkrop om morgenen. Op og ned i de store, stærke arme. Han ved ikke, hun kigger. Hun bider sig i underlæben. Det er sådan, at Dakota Johnson viser, at det er frækt.
Det her er min anden advarsel: Det stopper ikke igen, når det først er begyndt. Når en af dem fra One Direction synger ind over en romantisk sejltur, så kan det ikke stoppes. Det er ikke som på Pornhub, hvor man kan spole. “Fifty Shades – I mørket” er en Disney-prinsesses idé om romantik, der møder “Horton-sagaen”. Ingen af mine ord kan stoppe den. Nu er du advaret.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet