Grizzly Man
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 7. feb 2007 | Af: kaduffo | Set på DVD
Nu er det personlige næsten altid elementet, der gør en dokumentarfilm rigtig interessant. “Grizzly Man” er i den henseende ingen undtagelse, og selv om filmens udlæg og umiddelbare beskrivelse af bjørnenes liv og levned da er interessevækkende nok, er det filmens drejning hen imod den sjælelige karakteristik af Timothy Treadwells inderste sider, der giver filmen sin unikke kant. Det er nemlig historien om en mand, der gik sine egne veje, fejlede på flere planer i livet men alligevel formåede at finde ind til de værdier, der gjorde ham lykkelig – nemlig at være hos bjørnene. I sidste instans kan der nok argumenteres for, at han gjorde de store dyr en bjørnetjeneste med sit samvær og nok burde have været diagnosticeret psykisk syg på den baggrund, at han selv higede efter at være en bjørn.
En enkelt bjørns sult bliver naturmennesket Treadwells fatale endeligt og er egentligt også indirekte skyld i, at vi som tilskuere sidder tilbage med en uforstillet sult. For hvem er egentligt den kvinde, Amie Huguenard, der opholder sig med Treadwell i naturreservatet de sidste par år og også omkommer sammen med ham? Og hvorfor indgår hun kun to gange på over hundrede timers filmoptagelser, mens Treadwell selv er allestedsnærværende? Det er svar, vi af naturlige årsager aldrig vil få besvaret, men alligevel lægger filmen, qua sin didaktik, op til mulige fortolkningsnøgler hos den enkelte tilskuer.
Gennem interviews og Timothys Treadwells tragiske død proklamerer “Grizzly Man”, at der kan være himmelvid forskel på spillereglerne i den vilde natur og den nogle gange ligeså skræmmende civilisation. Men den viser også, at samfundet ikke altid levner plads til særegne eksistenser som Timothy Treadwell. Og dermed synes missionen at være fuldført. I hvert fald er filmen et skelsættende billede af menneskehedens forskelligheder.
“Grizzly Man” er et blændende portræt af en mand og hans passion. Men i særlig grad tegner filmen et fint og nuanceret potræt af Timothy Treadwells indre jeg, hans særheder og hans aparte valg. Werner Herzog har med finesse sammensat en dybfølt dokumentarfilm baseret på de optagelser, Treadwell efterlod sig ved sin dramatiske død. Det er fængslende og i høj grad også vedkommende og understøttes i øvrigt af en prangende visuel side.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet