Grown-Ups, The

InstruktionMaite Alberdi

Længde82 min

GenreDokumentar

IMDbVis på IMDb

I biografen18/05/2017


Anmeldelse

The Grown-Ups

Udgivet 17. maj 2017 | Af: | Set i biografen

5 6
Vi er ikke rigtig voksne, vi er ikke rigtig børn

Siden 1991 har Morten og Peter været Danmarks Downs syndrom-darlings. Helt fra de unge år har vi grint med dem. “The Grown-Ups” er Morten og Peter fra Chile. Men her er ikke kun grin og glæde. Det her er Morten og Peter med store eksistentielle og samfundsmæssige problemer.

“The Grown-Ups” er alt det, som alle programmer om Morten og Peter valgte at ignorere. De to gæve, danske gutters liv handlede om venskab. Vi blev underholdt af deres naive og uskyldige tilgang til livet. Det var smukt på sin helt egen måde. Men i Chile har man det ikke lige så let, når man har Downs syndrom. Staten og familien tager hånd om én. Men har man Downs syndrom, vil Chile ikke lade én tage sine egne beslutninger. Eller lade én blive en ganske almindelig voksen.

Det vil instruktør Maite Alberdi ændre på. For selv om de har Downs syndrom, så er de også voksne mennesker. Hovedpersonerne er ikke bare børn, som skal guides gennem alt. Det er ikke Morten og Peter. De skal ikke bare til landskamp og kommentere, så alle vi andre kan grine af deres hyggelige observationer. De er voksne mennesker. Med voksne ambitioner. Downs syndrom er ikke bare noget, som er en lille hyggeting. Det er faktisk et alvorligt problem. Specielt når man bare vil være voksen.

Ricardo kæmper med opsparingen, så han kan flytte hjemmefra. Hans Mormor kalder ham dum. Han arbejder to steder til en urimelig løn, så han kan komme væk og være voksen. Rita vil også være et eget individ. Med hovedet højt hævet og brystet skudt frem. Men nederlag tvinger hende til at trøstespise. Problemerne er genkendelige. Det er individer med voksne problemer, der bliver behandlet som børn af samfundet.

Værst af alt går det dog ud over kærligheden. Anitas og Andrés’ kærlighed er ægte. Fuldstændig ren kærlighed. De snakker om at blive forældre. De har problemer i soveværelset. Ligesom mange andre voksne har det. Men mest af alt vil de giftes. Have hinanden og væk fra hjemme- og skolefængslet. Men staten, kirken og forældrene vil ikke lade det ske. Anita græder af frustration. Mor siger stadig nej. Nu er det ikke længere ‘nåh, hvor er de søde’. Derimod græder jeg næsten også frustration. Hvorfor må Anita ikke bare få sin Andrés!?

I 26 år har Downs syndrom været noget, vi har hygget med. Nu er tiden nok kommet til, at alvoren også skal synke ind. Det sørger “The Grown-Ups” for. Der er både plads til lidt hygge og grin, men bagved ligger den alvor, som et handicap kan medbringe. Morten og Peter vil aldrig blive det samme for mig. Fra nu af vil jeg altid overveje, hvilke problemer der lurer bagved deres grin og glæde. Og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting.

Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

“The Grown-Ups” følger Anita, Rita, Ricardo og Andrés, der alle har gået på en skole for mennesker med Downs syndrom i Chile i over 40 år. I hverdagen fremstiller de kager i skolens bageri til cateringbrug til en uhørt lav løn. De er blevet trætte af det ensformige og trygge liv på institutionen og ønsker en højere grad af personlig frihed til at kunne bestemme over deres egen fremtid. Anita og Andrés er forelskede, men bor hver for sig med deres familier. De har aldrig mulighed for at være alene sammen, og deres højeste ønske er nu at gifte sig og skabe et hjem som alle andre. Men det chilenske samfund anser psykisk udviklingshæmmede for at være uselvstændige mennesker, der ikke er i stand til at træffe egne beslutninger. De er derfor dybt kontrollerede af deres familiers beslutninger på deres vegne.