I kærlighedens navn
Udgivet 4. dec 2013 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Dinosaurer er store, flotte dyr, der er toneangivende i verden. Eller vent. Var. Kodeordet er var. Dinosaurer var toneangivende, men de uddøde, fordi de ikke udviklede sig i forhold til den verden, de levede i. De forstenede til fossiler. Jon Bang Carlsen har været en toneangivende dansk instruktør, men med sin nye film, “I kærlighedens navn”, understreges det, at Carlsen er en instruktør af i går, der ikke har udviklet sig med dokumentargenren, men er endt op som en forstenet T-Rex-instruktør.
Så langt, så hårdt. Starten er god, hvor først en dreng, så en pige på brutal vis føres væk af de her hårde bananer, der har attitude og stemmer som John Goodmans Walter Sobchak fra “The Big Lebowski”. Hvordan er det kommet så vidt, hvorfor har forældrene opgivet deres børn? Jeg vil vide mere! Det kan jeg glemme, kan jeg. For der sker en bortførelse mere. Det er Jon Bang Carlsen, der er bortføreren – offeret er hans egen film. På bedaget Cinema Vérité-vis insisterer instruktør Carlsen på at sige: ”Hej, se på mig, jeg laver film”. Han har nemlig også haft en hård barndom, så i stedet for at holde fokus på sin spændende sag så spinder poet Carlsen en (for) stor historie, der rummer alt fra de konkrete tvangsfjernelser og sin egen barndom til USA’s atombombninger af Japan i slutningen af 2. Verdenskrig (!).
For når han ellers lykkes med at lade være med at læse op fra sin hjemmedigtede poesibog og fastholde kameraet på de to kidnappede stakler, så kan den her film faktisk noget. Rørende smukt billedfortalt blev jeg dybt grebet, da pigen forsøger en forgæves flugt ude i en ingenmands-ørken. Hun kan ikke gøre noget. Hverken i det konkrete flygtende tilfælde eller i forhold til sin bøvlede barndom – hun savner forældre(ansvar).
I kærlighedens navn vil jeg ønske for Jon Bang Carlsen, at han får sig en rigtig stramtantet producer tilknyttet sine næste film. En, der insisterer på udvikling og fokus. I så fald kan det levende fossil Carlsen få sin anden kridttid. Alternativt kan han hyre filmens bad cops – de burde kunne forhindre ham i at bortføre sin egen ellers rigtigt lovende film.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet