In the Loop
Udgivet 17. feb 2010 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Det absurde teater, vi bedst kender under navnet politik, er et yndet emne for satirisk behandling, hvilket også gælder i filmens verden. Her bliver den politiske maneges artister gerne udstillet og latterliggjort som foruroligende inkompetente klovne. Seneste skud på stammen, den britiske “In the Loop”, lægger sig i sporet på BBC’s legendariske tv-serie “Yes Minister”, der humoristisk og skånselsløst hudflettede forholdet imellem politiker og spindoktor.
Med samme uroligt hektiske stil som i den britiske komediesucces “The Office” er “In the Loop” på samme vis en lige så tør og groft sarkastisk størrelse som kontorserien. Punchlines og nederdrægtigt nedværdigende spydigheder fyger igennem luften, når ordkrigen om krigen udspiller sine slag imellem politikere, embedsmænd og i særdeleshed spindoktorer. Værst eller bedst i denne disciplin er den britiske premierministers spindoktor Malcolm Tucker, der, da han af en velmenende amerikaner bliver bedt om at nedtone sine mange skældsord, replicerer med vanlig irriteret uimponerethed: ”Kys mine svedige kugler, dit fede svin.”. Intet er for groft.
At de involveredes karrierer er vigtigere for dem selv end de stakkels mennesker, der får konsekvenserne at mærke på den anden side af jordkloden, er måske ikke nogen nyhed – idealisme i praksis er svært at spotte nu om dage. Men at de politiske spillere skulle være så inkompetente som “In the Loop” forsøger at fremstille er måske en vanskeligere pille at sluge. Og dog. Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm “Dagbog fra Midten” om partiet, der dengang hed Ny Alliance, viste på skræmmende facon, hvorledes partiet var udstyret med udelukkende uduelige folk, hvad enten de var på valg eller trak i trådene. Her var børneværelse bestemt ikke det sidste ord, der blev fremmanet på ens nethinde, langt fra. Så måske er “In the Loop” en helt igennem troværdig fremstilling af det politiske miljø? Det bør vi alle i så fald tage meget alvorligt og – som Malcolm Tucker ville udtrykke det – være fucking bekymrede over.
Det vanvittige i en lurende atomkatastrofe blev sublimt udstillet af Kubrick i “Dr. Strangelove eller: Hvordan jeg lærte at holde op med at bekymre mig og at elske bomben”. På samme vis er “In the Loop” ganske glimrende til at udstille problemet med mere og mere ryggesløse og karriereorienterede levebrødspolitikere, der bliver styret som marionetter af skruppelløse kommunikationsfolk, der er fløjtende ligeglad med hvem, hvad og hvor, men kun tænker på hvordan. Men vi fortjener vel de politikere, vi har? Om ikke andet er vi fortrinlig tjent med “In the Loop” som spydigt spiddende filmsatire.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet