Into the Storm
Udgivet 21. aug 2014 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Jeg fatter ikke, at “Into the Storm” ikke er i 3D. Måske dén 2D-film, der i den nye 3D-alder mest har indbudt til en ekstra brilledimension. Biler, lastbiler, ja endda hele fly bliver (hæs)blæsende slynget rundt i en kæmpetornado. Jeg havde søgt i biografens beskyttelseskælder, hvis den havde været 3D-ficeret. Nu nøjedes jeg blot med at dukke mig og klappe i hænderne af sommerens mest ærlige blockbuster. Og sikkert den med det mindste budget.
“Into the Storm” forsøger at lægge et sympatisk tankevækkerlag ind i stormvejret. Skolens elever i den lille suburbane by Silverton skal lave en tidskapsel. Ja, sådan nogle som vi lavede i 90’erne, hvor nutidens virkelighed dokumenteres for et fremtidigt jeg. Men er der overhovedet en fremtid at vise tidskapslerne for, hvis vi fortsætter med at mishandle planeten? spørges der. Det spørgsmål er kommet på mode at stille. Hvad sker der efter den katastrofe, vi mennesker selv er skyld i? Årets “Godzilla” med en atomkatastrofe, menneskelig planetplageri i “Noa” og endelig naturvidenskabeligt overmod i “Abernes planet: Revolutionen” er alle en del af filmtidens moderigtige genre, cli-fi-filmen. Den velmenende klimaindpakning i “Into the Storm” er både for tydelig og tyk, men gør ingen skade.
Men jeg bar over med de elementer i “Into the Storm”, der dårligt har hård kuling-kvalitet. For det gør den selv. Den står ved sine ambivalente b-filmkvaliteter med rank ryg. På den måde en herligt ærlig sensommerfilm, der vedkender sig sin ene, overskyggende kvalitet: Stormen. Det er det, “Into the Storm” har og kan. Og titlen lover heller ikke andet. Men når et kæmpe stormvejr kan være så voldsomt og voldsomt fedt, så kan det også være nok i sig, men vi når aldrig “Stormfulde højder”.
Jeg har set masser af 3D-film, hvor jeg ønskede brilleffekten hen, hvor uønskede teknologier bor. “Into the Storm” er den første film, hvor jeg inderligt ønskede, at min næseryg efter filmen skulle have været udstyret med rødligt irriterede brillemærker. Min næse fortjente at lide for den her storm, der ganske vist river og rusker i 2D, men som havde blæst mig omkuld med en ekstra dimension.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet