Iron Man 2

InstruktionJon Favreau

MedvirkendeRobert Downey Jr., Scarlett Johansson, Mickey Rourke, Samuel L. Jackson, Paul Bettany, Sam Rockwell, Don Cheadle, Gwyneth Paltrow, Olivia Munn, Jon Favreau, Leslie Bibb, Kate Mara, Helena Mattsson, Stan Lee, John Slattery, Clark Gregg, Garry Shandling, Jack White, Gina Cantrell, Natalina Maggio, Tim Guinee, Anya Monzikova, Ted Alderman, Davin Ransom, Grace Stanley, Jennifer D. Johnson, Ayelet Ben-Shahar, Keith Middlebrook, Alejandro Patino, Eric L. Haney, Cassity Atkins, Victoria Parsons, Dustin Jacobs, Philippe Bergeron, David Merheb, Karim Saleh, Nicolas Pajon, Mathew Lorenceau, Kiana Prudhont

Længde125 min

GenreAction

IMDbVis på IMDb

I biografen29/04/2010


Anmeldelse

Iron Man 2

5 6
Manden med jernmasken

”Brændt barn skyr ilden,” påstår et gammelt ordsprog. Men den amerikanske filmindustri skal åbenbart overdænges med benzin og direkte flamberes, før den omsider tager ved lære af sine fejl. “Iron Man 2” begår i hvert fald nøjagtig den samme fejltagelse som adskillige ældre superheltefilm: Den propper sit manuskript med så mange sideløbende historier og karakterer, at den indimellem taber pusten. Film som “X-Men Origins: Wolverine”, “Spider-Man 3” og (ikke mindst) “Batman & Robin” var alvorligt hæmmede af deres overproppede drejebøger. Den store forskel i “Iron Man 2″s tilfælde er, at brøleren ikke bliver fatal.

I den første “Iron Man” forvandlede Tony Stark sig fra en grisk, grådig våbenhandler til en samvittighedsfuld superhelt med jern på – bogstaveligt talt. I toeren skal Stark ikke blot døje med sin skrantende forretning og sin evigt udskældende kollega/flamme, Pepper Potts, han har også det amerikanske militær på nakken, som vil have fingre i Iron Man-teknologien. Desuden er den magtsyge våbenmager Justin Hammer ude efter Stark, det samme er den sadistiske superskurk Ivan Vanko, den mystiske S.H.I.E.L.D.-organisation lurer i baggrunden, Starks bedste ven, James Rhodes, stjæler en af de gamle Iron Man-udrustninger, og i øvrigt er metallet i Straks krop ved at forgifte hans blod og tage livet af ham…

Som man kan høre, har filmmagerne mange jern i ilden ud over vores jernklædte helt. Men på mirakuløs vis formår instruktøren Jon Favreau for det meste at holde boldene i luften uden at tabe dem. Robert Downey Jr. er limen, der holder det hele sammen. Selvom Tony Stark er lidt af en selvoptaget narcissist, så er Downey så ufatteligt charmerende i rollen, at man ikke kan undgå at holde af ham. Downey gengiver Starks spydige ironi og drengerøvsattitude helt perfekt, og selvom Downey er lidt af en splejs i forhold til muskelmænd som Christian Bale og Brandon Routh, så er han også fuldstændig overbevisende, når der skal uddeles knytnæver og laserskud.

Men det ville være uretfærdigt over for både filmen og filmmagerne at hævde, at Downey er produktionens eneste trumfkort. En af filmens veldebatterede minusser er manglen på action – der er også kun tre actionsekvenser, og de første to er meget korte, men selvom de hovedsageligt byder på computereffekter vs. computereffekter, så opnår de en mærkbar intensitet, som mange af de førnævnte fadæser savnede. Det første opgør mellem Iron Man og Vanko på en smadret væddeløbsbane tager kegler, mens filmens eksplosive klimaks er så forrykt og forrygende, at man næsten tager sig selv i at juble i uforbeholden begejstring. Mere af samme slags havde været velkommen.

Den største grund til, at “Iron Man 2” fungerer så godt på trods af det overdimensionerede persongalleri, er formentlig, at der hovedsageligt fokuseres på Stark. Vi kommer næsten tættere på den spøgefulde antihelt end i den første film, og Starks kamp mod sin egen samvittighed og sygdom gør indtryk og giver Downey rig lejlighed til at demonstrere, at han er lige så ferm til at håndtere drama som komedie og action. Downeys karakteristiske, skæve humor skinner ofte igennem og fremtvinger talrige smil og grin. Men fokusset på Stark tvinger selvfølgelig flere af de andre figurer i baggrunden.

Downey og Paltrows kemi kompenserer lidt for parrets forglemmelige romance, mens en god Mickey Rourke får så få minutters spilletid som Danko, at han aldrig rigtig træder i karakter, og det er en skam. Det samme kan man sige om næsten alle de andre bifigurer – inklusive Hammer (en veloplagt Sam Rockwell) og S.H.I.E.L.D.-agenten Black Widow (Scarlett Johansson). Den første “Iron Man” var heller ikke perfekt, og toeren er omtrent lige så god. Men hvis “Iron Man”-serien skal huskes som andet end en blot hæderlig filmføljeton blandt kæmpesucceser som “The Dark Knight” og “X-Men 2”, så skal der altså andre boller på suppen, før treeren ryger i støbeskeen.
Video

Præsenteret i 1080p/AVC 2.35:1. Transferet er simpelthen fejlfrit. Detaljerigdommen er forbløffende. Ikke ét tilnærmelsesvis uskarpt billede optræder, og hverken edge-enhancement eller utilsigtet støj forekommer. Kontrasten kunne ikke være bedre, og farvegengivelsen er superb – de røde nuancer på Iron Mans udrustning og det grønne græs på Starks plæne fik næsten min mund til at løbe i vand. Sådan skal en dyr blockbuster dæleme se ud i HD!

Audio

Mindst lige så imponerende som transferet er diskens overdådige DTS-HD Master Audio 5.1-lydspor, som sparker lige så meget røv som filmens velarmerede superhelt. Det vrimler med eminente panoreringer, og når Iron Man flyver forbi kameraet, får man fornemmelsen af, at han flyver igennem lokalet. Både høje og dybe toner gengives krystalklart og med den helt rette slagkraft, og hverken musikken eller replikkerne overdøver eller overdøves. Subwooferen får for alvor gulvet til at vibrere, så det er nok en god idé at invitere underboen på middag, før du smækker disken i afspilleren.

Ekstramateriale

Jon Favreau har indtalt et udmærket kommentarspor til filmen. Instruktørens angiveligt anstrengte forhold til Marvel er en af få ting, som Favreau ikke diskuterer undervejs. Her er også et glimrende video-kommentarspor (som faktisk kan opdateres via internettet), som disker op med en masse info, mens filmen kører. “Ultimate Iron Man: The Making of Iron Man 2” (87 minutter) er en fremragende dokumentar om filmens tilblivelse, som byder på adskillige interviews og klip fra optagelserne. Adskillige trailere, storyboards, billedgallerier, en AC/DC-musikvideo, 17 minutters slettede scener og yderligere 31 minutters dokumentarer, som hovedsageligt gennemgår karakterernes rødder, er også inkluderet. Ekstramaterialet præsenteres i 1080p. Selve filmen medfølger på dvd, men det gør ekstramaterialet ikke.

“Iron Man 2” er en spændende superheltefilm med for lidt action og for mange karakterer. Men især takket være Robert Downey Jr.’s enestående entusiasme keder man sig ikke ét eneste sekund. “Iron Man 2” er langtfra en af årets bedste film, men denne Blu-ray har allerede indfundet sig på listen over årets bedste udgivelser. AV-præsentationen er simpelthen ufejlbarlig, og mængden af underholdende ekstramateriale er næsten overvældende. Et must for fans, og selv skeptiske sjæle bør tage et nærmere kig på skiven.

Iron Man 2

3 6
For mange jern i ilden

Hvad end man siger om “Iron Man”-filmserien, så må man give den kredit for dens hastighed. Efter blot en enkelt fortsættelse er det næsten allerede lykkedes den at trække stikket ud på nærved samtlige af de ting, der gjorde den første film til sådan en stor fornøjelse.

Etteren var et ualmindeligt underholdende indslag i den udtrådte superhelte-genre. Vel var den hverken så dyb eller så overvældende en oplevelse som “The Dark Knight”, men på sin egen fandenivoldske måde var den mindst lige så underholdende. Dens største aktiv var uden tvivl den blændende præstation af Robert Downey Jr., der i titelrollen forsynede filmen med en ironisk distance, der ofte gjorde én i tvivl om, hvor alvorligt han overhovedet tog hele herligheden. Den gode nyhed er, at han er tilbage i fin form, den dårlige er, at han er meget tæt på at være filmens eneste rigtig gode kort.

Filmen fortsætter omtrent, hvor den sidste slap. Tony Stark har med vanlig mangel på ydmyghed afsløret, at han er verdens eneste ægte superhelt, og han nyder nu berømmelsens lys. Indeni går det imidlertid knap så godt, og den anordning, der holder ham i live, er også langsomt ved at forgifte ham. Regeringen forsøger ihærdigt at få fingrene i hans kampdragt, og samtidig dukker en skummel russer i Mickey Rourkes skikkelse op, som også lader til at besidde hemmeligheden om Starks energikilde.

Justin Theroux, der også lagde pen til “Tropic Thunder” har denne gang stået for manuskriptet, og det er beklageligvis ikke en god nyhed, eftersom filmen lider under nogle af de syndromer, der så ofte forfølger fortsættelser. Der introduceres alt for mange sidefigurer og alt for mange plottråde, og samtidig mangler filmen et egentligt omdrejningspunkt, der kan sætte skub i handlingen. Hvad vi i stedet får er en serie underudviklede historier om Starks far, hans spirende romantiske forhold til assistenten, en ny rødhåret femme fatale i form af Scarlett Johansson, en hævngerrig piskesvingende russer, en ven, hvis loyalitet sættes på prøve, samt en hemmelig organisation, der ønsker at rekruttere Stark. Resultatet er lidt som at få serveret en lang række halvkogte retter i stedet for et enkelt ordentligt måltid.

Hvor filmen byder på masser af snak mellem mænd i dyre habitter, så er den til gengæld overraskende blodfattig, når det kommer til action. Vi er ca. et kvarter inde, før det første (og filmens bedste) slagsmål dukker op, og herefter er der stort set stille indtil slutningen. Som så mange andre film i genren kulminerer “Iron Man” i et effektspektakel, men da består oplevelsen mest i at se ansigtsløse CGI-robotter skyde hinanden i smadder, og det er nu engang temmelig vanskeligt at interessere sig for, hvilken effekt der nu løber af med sejren. Det var også til dels et problem i den første film, men der fik Starks uhøjtidelig personlighed lov til at styre løjerne. Her er det i stedet maskinerne, der taler.

Mange dele i “Iron Man 2” virker ufærdige, og det er ofte meget vanskeligt at finde hoved eller hale i handlingen. Det dårligt fortalte plot er ikke mindst irriterende, eftersom mange af filmens figurer uden problemer kunne være fjernet fra handlingen. Det gælder ikke mindst Samuel L. Jackson, der dukker op, taler lidt… og så forsvinder igen uden at have gjort den mindste forskel.

Når filmen alligevel er til at holde ud at se, skyldes det primært dens uhøjtidelige skæg-og-ballade-attitude samt en veloplagt Robert Downey Jr., der stadig er en fornøjelse i hovedrollen. De elementer er da også dem, der fortsat skaber forhåbninger om, at der endnu kan rettes op på sagerne i den uundgåelige treer. Men forhåbentligt er der mere ild i jernet i næste omgang.


Trailers

Kort om filmen

Historien fortsætter i “Iron Man 2”, hvor hele verden nu ved, at milliardæren og opfinderen Tony Stark er den pansrede superhelt Iron Man. Stark er under pres fra regeringen, medierne og offentligheden for at dele teknologien med militæret, men han ønsker ikke at afsløre hemmelighederne bag Iron Mans panser, da han frygter, at oplysningerne kan havne i de forkerte hænder. Sammen med Pepper Potts og James “Rhodey” Rhodes skaber Tony nye alliancer og konfronterer nye stærke kræfter.