Jagtsæson
Udgivet 2. okt 2019 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Jeg hørte ikke ét grin fra salen, da anmelderne var inviteret til at se den danske komedie “Jagtsæson”.
Måske jeg overhørte et enkelt fnis eller et stilfærdigt kluk – vi så den trods alt i den store Imperial-biograf i København.
Så jeg kan kun næsten garantere, at der ikke blev grinet til “Jagtsæson” – selv om det flere gange var meningen, at man skulle.
Alligevel er jeg næsten sikker på, at “Jagtsæson” bliver en succes. For det blev “Klassefesten” – en usjov film om tre danske mænd.
Nu er det kvindernes tur – “Jagtsæson” er en usjov film om tre danske kvinder, der nu skal vise, at de kan det samme som mænd i en film, hvor de næsten kun taler om og tænker på mænd.
I 2011 skulle det være sjovt, at Nicolaj Kopernikus, Anders W. Berthelsen og Troels Lyby barberede boller. I 2019 skal Lærke Winther, Mille Dinesen og Stephania Potalivo have en brazilian wax.
Det er smertefuldt. For Mille Dinesen. Og for mig. Derfor bytter hun plads med Lærke Winther, der får røvhullet brændt med den fissehårsfjernende voks, hvilket jo er ærgerligt, når hun drømmer om utroskab med Peter.
Voksskaden skal nu køles med en filur, der stikkes helt op – bare nu ikke Stephania Potalivo slikker på den senere… Det gør hun!
Sådan og så sjov er “Jagtsæson” med tre kvinder på wellness-roadtrip-tur, fordi manuskriptet siger det, men nok mest fordi Nordisk Film har tjent kassen på de tre første “Klassefesten”.
Det sjoveste ved “Jagtsæson” er faktisk det faktum, at Mille Dinesens nye Nynne-karakter, som her hedder Eva, arbejder hos Skattestyrelsen. Gerningsstedet, hvor Skatte-Sven har givet vores allesammens milliarder væk til svindlere, er nu arbejdsplads for Eva.
Tænk sig, at Eva, der kommer til at tænde for FaceTime i stedet for kameraet på mobilen, da hun skal se farven på sit røvhul, arbejder med at administrere borgernes skattemidler. Det er sgu da satire, at en bimlende idiot, der taber telefonen i morgen-yoghurten, arbejder hos Skattestyrelsen. Her grinede jeg næsten – det var vist ikke meningen.
Det er nu hverken Lærke Winther, Mille Dinesen eller Stephania Potalivos skyld, at jeg eller andre ikke griner.
De kæmper med det manuskript, som Claudia Boderke og Lars Mering har skrevet til dem. Det var Boderke og Mering, der besluttede, at Kopernikus, Berthelsen og Lyby for otte år siden skulle trimme testiklerne. Det blev en stor succes.
Nu følges den samme, glatte formel, hvor Winther, Dinesen og Potalivo også skal trimme de nederste dele i jagten på billige grin til en ny målgruppe.
Efter 2011-succesen sendte Boderke og Mering “Klassefesten” til både begravelse og dåb.
Derfor kan kvinde-trioen i “Jagtsæson” allerede nu godt forberede sig på, at jagten på at få mig til at grine ikke stopper her.
Og de kommer til at grine hele vejen til banken.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet