Game Over

Han er tilbage. I want to play a game. Det er det, som Jigsaw vil. Ligesom i alle de andre “Saw”-film. Lev eller dø. Du bestemmer. “Jigsaw” leger en leg med mig. Hvor meget kan den irritere mig på halvanden time? Hvornår rejser jeg mig og går? Det er min prøvelse. Kan jeg sidde prøvelserne igennem? Jeg burde have forladt biografen. Men jeg valgte at blive siddende og dø langsomt. Nu er “Saw”-spillet officielt game over.

Måske vil de prøve at gøre noget lidt andet her syv år efter den seneste “Saw”-film? Den syvende havde endda lovet at være “The Final Chapter”. Men der tog jeg fejl. I “Saw 8” er det den samme sav. For ottende gang i streg. Blodig leg, hvor ‘uskyldige’ dør. Politi forsøger at fange, men er uduelige. Lidt mere blod og så et langt ude twist til sidst, hvor den skyldiges umulige plan bliver forklaret. Hvordan den skyldige skal kunne lykkes med sin plan, er mig en kæmpe gåde. Manuskript-forfatteren har byttet om på et par lig: Hvordan kan det lade sig gøre?! Argh! Det er for let at være gamemaster i det her univers!

Min leg fortsætter. Irritationen bliver kun større. Det skyldes Jigsaw-karakteren. Hvordan ved han så meget? Hvordan ved han, hvad en mand lavede af ulykker i High School? Hvordan ved han alt om alle? Det har jeg aldrig fået forklaret. Det er ikke troværdigt. Det er ikke uhyggeligt. Det er dumt. Og hvordan kan han blive så sur over en ærlig fejl med at bytte om på nogle navne på nogle røntgenfotografier, at han vil lade en person vælge, om man vil saves ihjel?! Og så redde personen alligevel, fordi ups det var måske for meget! Argh! Det giver ingen mening! Argh! Her hjælper suspension of disbelief ikke. Det er så dumt! Irriterende!

Og min leg er langt fra slut. For ofrene for Jigsaws lege er ufatteligt dumme. En ung kvinde skal finde modgiften i én af tre kanyler. Ellers dør alle. Der er tre tal på hver. Hun skal finde det rigtige i egen fortid og fejl. Og så siger hun gudhjælpemig det rigtige tal HØJT! Og fortæller mig hvorfor tallet betyder noget! De andre nævner hun ikke engang! Men når fælden ruller hende og de andre mod døden, så siger hun, at hun ikke ved, hvilken hun skal vælge! Argh! Hun har jo lige sagt det HØJT!

Nu kommer sidste del af min irritationsleg: Torturpornoen. Jeg skal væmmes af savene. Blodet. Torturen. Men ikke engang det kan “Jigsaw” finde ud af. Der var noget over den første “Saw”. Cary Elwes skulle save benet af. Med én rusten sav. Det var benhårdt. Nådesløst. Deraf navnet til franchisen. Nu er fælderne endnu vildere. Og det er bare overhovedet ikke klamt eller skræmmende. Fælderne og følgerne er så over the top, at det bare er latterligt. Retsmedicinerne modtager en mand med hovedet skåret halvt over. Lad os da lave scenen med en humoristisk tone. Det er, som om folkene bag godt ved, hvor latterligt lidt skræmmende det er. Det er ikke meta. Det er bare irriterende! ARGH!