Kapitel 2: Ny hund – nye gangstere

De ved det godt selv. Præmissen for det første kapitel var åndssvag. Hvorfor? Hvorfor købte den russiske mafia i USA ikke bare en ny hund og afleverede bilen tilbage til John Wick? Det spørger den ene tatoverede russer den anden om her i indledningen til “Chapter 2”. Den største forskel fra første kapitel til dette andet er, at den nye “John Wick” ved, at den er dum. Derfor er den god.

For det handler om det samme. Vilde John Wick skal skyde nogle slemme gangstere. Mange slemme gangstere. Som bekendt er Putins russere ikke længere obligatorisk slem fyr, så derfor træder “Chapter 2” et trin op på gangster-skalaen. Her står en hær af italienere klar til en efter en efter en efter en at angribe John Wick, så han altid har tid til at skyde dem. Hvorfor angriber håndlangere aldrig på samme tid?

Men inden italienske Camorra-gangstere begynder at skyde til måls efter Wick, så skal bilen altså lige skaffes tilbage. Det sker i en åbning, der viser alt det, som “John Wick” kan. Hvinende u-vendinger igennem belejlige vandpytter, imens en resterende russer jagter på motorcykel. Bildøren åbnes i farten, BREMS! Endnu en russer er nedlagt. Og det i en sequel, der har bedre stunts og mindre snak end sin forgænger. Keanu Reeves i titelrollen siger stort set ikke andet, end han vil dræbe alle dem, der vil dræbe ham. Det er modtaget.

Instruktør Chad Stahelski har også modtaget, at det bedste ved den første film var, når den bevægede sig væk fra sine trivielle “Taken”-tæv og dyrkede det fortegnede tegneserie-univers, der udspillede sig på lejemordernes foretrukne indlogering, Hotel Continental. Den del er opprioriteret i “Chapter 2”, hvor guldmønter giver beskyttelse hos hjemløse, en skudsikker og skræddersyet habit ved en kinesisk syerske samt en anbefaling fra hotellets sommerlier; en god østriger – her en pistol.

Og den bruger John Wick så flittigt, at selv Bryan Mills ville blive forpustet. Headshot på headshot skyder Wick sig igennem det her spil “Counterstrike”. Det ligner nærmest ballet, når Wick koreograferet danser fra gangster til gangster, som får skudt hjernen ud. Skuddene støtter op om den stramme rytme; bang-bang – videre. Det ser fedt ud de første 10 gange. 20 gange. Ja, 30 gange. Men selv ikke John Wick kan gøre 100 hovedskud varierede nok i længden.