En katte-video

Katte er nogle mærkelig skabninger. Vi kan se på timevis af YouTube med klodsede, nuttede katte, der siger en slags menneskelyde eller spiller på piano. “Kedi” er den ultimative kattevideo. Bare uden fjolleri. Det er et seriøst kærlighedsbrev til de bemærkelsesværdigt smukke og kælende gadekatte i Istanbul. Den er til cat ladies. Og det er desværre ikke mig. Jeg er derimod en hund efter de mennesker, vi møder sammen med kattene.

Spørgsmålet er, om kattene virkelig har hver deres personlighed som dyr i en Disneyfilm, eller om det er de mennesker, der sommetider passer på dem, som pådutter dem personligheden. Den røde hunkat er viljestærk og stædig. Katten Bengü er følsom og jaloux. Katten Psycho er kvarterets skøre kugle, der elsker et liv i luksus. Deniz er en lille, kærlig hankat. De får alle sammen hver deres lille fortælling.

Men det er ikke kun menneskerne, der giver dem fortællinger. “Kedi” optager sine aristocats, som om de er på hver sin betydningsfulde katterejse. Det er imponerende, at kameraet har fulgt dem helt tæt på, uden at kattene tager sig af det. Som da rottefanger-katten på en restaurant følges om natten, mens den er på rotterov nede i en kloak. Og det er endnu mere fascinerende, når en dame på gaden fortæller, at hun bliver tryg, når hun kæler med en kat. At det er som at kommunikere med rumvæsner. Og vi derefter får vist en række nærbilleder af kattenes mystiske alien-øjne…

Sandheden er, at det er menneskerne rundt om gadekattene, der er mest interessante i deres hengivenhed over for dyrene. De lægger ikke skjul på, at de er ægte kattemennesker. Og jeg er aldrig i tvivl om, at deres forhold til kattene kompenserer for noget andet i deres liv. Men ingen af dem er for ekstreme. Ingen af dem er cat crazy som hende fra “The Simpsons”. Ikke engang manden, der efter en svær depression fandt ud af, at han fik det bedre, hvis han fodrede alle kattene i byen, er for skør til mig. Kattene er hans terapi, siger han. Han har ikke brug for medicin, så længe han hjælper kattene.

Det eneste eksempel på en ægte kattedame er hende, der engang mistede sin kat til brystkræft. Hun fortæller, at hun forsøger at hele sine egne sår ved at hele kattenes, mens hun står omgivet af katte i en lille lejlighed. Kattene bliver adgangen til menneskeskæbner, der er mere spændende for mig at se på, end de katte de fortæller om. De er bare på jagt efter mad.