Lagerfeld Confidential
Udgivet 15. nov 2010 | Af: Benway | Set i biografen
Få moderne skikkelser er så gådefulde som det omdiskuterede stilikon Karl Lagerfeld, der med sin vampyragtige fremtoning både antyder en mand, der helt bevidst har iscenesat sig selv som excentrisk modegeni, men som også åbner for muligheden af, at han i bund og grund er en småtosset rigmand, der har ikke så lidt tilfælles med Michael Jackson.
De personlige detaljer kommer i stedet for det meste indirekte, og vi er med, når Lagerfeld som en anden kongelig bevæger sig rundt i modeverden. Han udsteder befalinger til sin hær af undersåtter, der må nøjes med at se beundrede på manden, som, vi fornemmer, de næppe kender meget bedre, end vi gør. Lagerfeld fremstår til gengæld som en koncentreret, stille og ganske eftertænksom mand, som uden omsvøb ved præcis, hvad han er ude efter. Da han fotograferer en mand, konstaterer han højlydt, at modellens bedste egenskab er kurven ved hoften. Udsagnet er ikke en opfordring til diskussion.
Mere sjovt er det til gengæld at opdage den mere nørdede side af Lagerfeld, og hans hjem viser sig at stå i stærk kontrast til hans kontrollerede personlighed. Her er designerborde ved at knække under lasten af de enorme mængder af bøger, iPods, ringe og modeblade, der stabler sig op alle vegne.
At Lagerfeld er en fascinerende skikkelse, er der ingen tvivl om, men desværre fortaber Marconi sig alt for ofte blot i ligegyldige modeopvisninger og events, hvorimod den kunstneriske side af Lagerfeld – som jo immervæk er hele grunden til, hvorfor han er blevet så berømt – nærmest ikke lader til at interessere Marconi. Lagerfeld virker i stedet som lidt af et kuriosum, men også som en tænksom, hårdt arbejdende og humoristisk mand, hvis selvskab man egentlig befinder sig overraskende godt i. Men rigtigt bagom de mørke solbriller på denne modens terminator kommer vi aldrig.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet