The Limits of Control
Udgivet 9. apr 2010 | Af: DjBeau | Set på DVD
”Here we are now, entertain us.” Sådan nåede Kurt Cobain at synge i 1991, inden han godt tre år senere blæste hjernen ud med et jagtgevær. Med de berømte linier satte han fokus på et af de forhold, som nu – snart 20 år efter – mere end noget andet kendetegner de yngre generationer: trangen til at blive underholdt. A laugh a minute, eksplosioner, biljagter, Facebook, smartphones, 1000 tv-kanaler og e-mails galore. Men hvad blev der af den afslappende kedsomhed? Og hvad med fantasien?
Skal film være underholdende? Nej, ikke nødvendigvis. I hvert fald ikke, hvis man spørger forfatteren og instruktøren Jim Jarmusch, som gennem tre årtier har suppleret sit publikum med absurde og kryptiske historier, mange med en underliggende sort humor og lurende dystopi. “The Limits of Control” er ikke anderledes på disse punkter. Tværtimod er denne film blandt instruktørens mest absurde, og ser man filmen for underholdningsværdiens skyld, bliver man slemt skuffet.
Men forløsningen kommer. Ikke med bulder og brag, men i en næsten antiklimatisk scene, hvor kun den opmærksomme, analytiske seer kan forvente oplysning og udredning. Filmen er langsom, næsten kedelig, men det er netop filmens pointe at give tankerne lov til at flyve, så beskueren ikke blot lader sig underholde, men sætter kroppen i et lavere gear og lader fantasien gå sin gang. Samtidig indeholder historien et metatekstuelt lag, hvor Jarmusch stiller spørgsmålstegn ved menneskets instinkt for at kategorisere virkeligheden – både den filmiske virkelighed og den… nå ja, virkelige virkelighed. Kan vi gennem sansning og analyse opnå en konsensus om en objektiv virkelighed, eller møder vi i forsøget vores egen limit of control?
Præsenteret i 16:9. Edge enhancement er fraværende, og skarpheden er fin. Kontrasten svinger ikke det mindste, nej, den befinder sig hele vejen igennem på et jævnt elendigt niveau. Der er ikke så meget som én eneste klat sort i hele filmen – til gengæld præsenteres vi for en hel masse gråtoner, hvilket desværre også går lidt ud over farverne, som kunne stå en anelse klarere. Det er en hån mod Christopher Doyles spændende billeder.
På dvd’en forefindes et enkelt lydspor: Dolby Digital 5.1. Lydmixet er konservativt, grænsende til kedeligt, men det underbygger filmens historie og pointer ved ikke at gøre for meget opmærksom på sig selv. Enkelte panoreringer optræder hist og her, men ellers er der stilhed i baghøjtalerne og sub’en.
Der er intet ekstramateriale på dvd’en. Men tjek lige, hvor fedt coveret er!
Jim Jarmusch er blandt de få instruktører, som har haft held med at bevæge sig meget langt væk fra mainstreamkulturen og stadig høste en god portion succes. “The Limits of Control” lever fuldt ud op til instruktørens tidligere værker – om end den er en anelse for lang – og de stemningsmættede billeder kræser for den tålmodige seer. Desværre er det gået knap så godt for dvd-udgivelsen. Transferet har slagtet fotograf Christopher Doyles arbejde, og ekstramateriale er der ikke noget af. Jarmuschs tanker om filmen kunne være interessante, men dem må vi – ligesom filmens pointer – selv fantasere os til.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet