Sidste ridt med Wolverine

Dårlig, bedre, bedst. Sådan kan Hugh Jackmans solo-trilogi som Wolverine kort beskrives. For selv om “Logan” langt fra er klassisk super med en fordi-skurk, der vil ødelægge alle glasbygninger i New York, så er det alligevel supergenrens bedste udspil på den her side af Christopher Nolan. Netop fordi den fokuserer på mutant-mennesket, Logan, og ikke superhelten, Wolverine.

For det er tiltrængt, at titlen er “Logan” i stedet for “Captain”-dit eller “[indsæt selv]man”-dat. Præcis som i western-klassikeren “Shane”. Den er der flere hilsner til i den her svanesang for Hugh Jackman som mand med X. For ligesom med Shane så er Logan ikke længere på toppen. Han er træt. Tjener til dagen og senil-medicin til en konfus Professor X ved at køre limousine for en fordærvet ungdom i et udpint stykke USA i fremtidens år 2029. Han er den sidste westernhelt, inden fremskridtet presser ham ud til lyden af en sørgmodig harmonika. Som Charles Bronson i “Once Upon a Time in the West”.

Eller Clint Eastwood i “De nådesløse”, hvor myten om vestens helte reduceres til fiktion. Det var slet ikke så kulørt, som det stod skrevet i cowboy-romanerne. Eller som i “X-Men”-tegneserierne. Folk dør i virkeligheden, forklarer Logan til pigen Laura, der også har et temperament, som rimer på adamantium. Hun er Logans sidste mission. En mission, der ikke er særlig super. Men samtidsrelevant og jordnær. Den mexicanske pige skal hjælpes på flugt igennem et kapital-brutalt USA til asyl i Canada. Det handler ikke om, at du er Wolverine under Logan-masken, men derimod Logan under den hårde Wolverine-facade.

For her i “Logan” hører mutanter til fortiden. Præcis som nyfødte gør det i “Children of Men”. Han er den sidste af sin slags. Indtil Laura. Hun bærer fremtidens X. Derfor er skurkene heller ikke i Magneto-klassen. Det er ikke nødvendigt. Her er et gammeldags maskingevær nok til at skabe problemer for helten, der ikke længere kan få tiden til at læge alle sår. Den nedskalering kan jeg godt lide i det her slags skrabede roadtrip.

Men ingen god western uden duel. “Logan” (mis)bruger sin R-rating til at smadre adamantium-klo efter adamantium-klo ind i kraniet på dem, der jagter de tre på flugt. Og det med brutal-voldelig hjælp fra Laura, der gør den som en slags Hit-Girl fra helvede. Hun slægter på den gamle, som har svært ved at holde tempo, når der skal punkteres hjerner. “Deadpool” er en ufarlig pruttejoke til sammenligning.