Mumitroldenes vinter: Bliver det jul i år?
Udgivet 22. nov 2017 | Af: Maria Hegerlund | Set i biografen
Ja. For at besvare titlens spørgsmål. Det bliver jul i år. Det lover jeg. For den banker allerede på biograf-døren. Julelysene er allerede her i november blevet sat op som et advarselssignal, der fortæller os alle, at vi skal til at forberede os. Det er det, det handler om i “Mumitroldenes vinter”. Juleforberedelser. Med lige dele neurotisk realisme og drømmende fantasi kommer vi på en vinterrejse til Mumidalens stofdukke-stopmotion winter wonderland sammen med mumierne, der ikke kender til jul.
Hvad, de ikke ved, er, at alle andre i deres finurlige univers er lysvågne og klar på julen. Mumi drømmer en drøm, hvor han i en is- og snedækket Mumidal møder en smuk, men uhyggelig isdronning. Hun eksisterer måske, måske ikke i Mumi-universets virkelighed sammen med et glimtende kuldevæsen, men det er heldigvis ikke så vigtigt. Det er smukt, stille og skæmmende. Og når Mumi vågner fra drømmen, bliver han konfronteret af den vinterglade Hemulen, der som gavekataloger allerede i oktober advarer ham om den kommende jul.
Det er alt sammen en simpel og naiv måde at forklare et emne som julen på, men giver mig også svar på, hvad julen måske egentlig primært handler om. Selv om der er gode julebudskaber, om at familien er det vigtigste, og julen er hjerternes fest, så bliver det her præsenteret sådan, at det netop ikke er den store afslutningsfest i “Mumitroldenes vinter”, der er vigtigst. Det er derimod forberedelserne.
At alle forberedelserne ikke er rettet mod forventningens glæde, men også for de nervøse forventninger for det ukendte, vender julen hyggeligt på hovedet. Jeg får lov at kigge på den med nye, mumi-melankolske øjne. Min egen jul synes i vinterens lange, mørke ventetid at være mere overkommelig efter “Mumitroldenes vinter” – jeg ved heldigvis, hvad den forventer.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet