Når dyrene drømmer
Udgivet 11. jun 2014 | Af: Tarantrier | Set i biografen
Det er alt for sjældent, at vi ser genrefilm produceret under danske himmelstrøg. Frataget krimien og folkekomedien. Naturligvis. Derfor er det i sig selv forfriskende, at en ny, dansk instruktør, Jonas Arnby, har haft modet og heldet til rent faktisk at få lov at lave en gyserfilm. Forfriskende er filmen så til gengæld ikke. Det er en forbandet skam. Men jeg giver min uforbeholdne ros for forsøget.
Som i genreklassikerne “Exorcisten” og “Carrie” understøttes det realistiske drama af overnaturlig, mytologisk uhygge. Men i modsætning til disse to gysende fyrtårne, så er “Når dyrene drømmer” på ingen måde en formfuldendt film. Arnby er gået efter at skabe stemning, men han har ramt en alt for afdæmpet og lavmælt en af slagsen, der holder historien i skak frem for at skubbe den fremad. Og så er det hele set før. Træge, stereotype karakterer, som den flotte fyr, der flirter med Marie, og ham, der ligner en bølle, kommer hun naturligvis på kant med. Kedeligt.
Den debutterende Sonia Suhl passer dygtigt ind i den afdæmpede og lavmælte stil. Hendes sammenbidte ansigtsudtryk, der kun sjældent tillader et smil, giver hende den rette grad af vred indelukkethed, som der passer sig til en teenage-varulv. Desværre kan Sonia Suhls flotte debut ikke bære den hjem. “Når dyrene kommer” kunne være kommet langt med noget mere bid og noget mere blod, så den lidt tynde historie havde haft nogle genretræk at forlade sig på. I stedet er det hele endt ret u-uhyggeligt og tandløst.
“Når dyrene drømmer” er et friskt forsøg på at lave en dansk horrorfilm. Men det bliver ved forsøget. Historien mangler følelsesmæssig pondus og originalitet – uhyggen sætter sig aldrig i kroppen. Lidt mere ulvevildskab havde været prisværdigt. Så tak for noget andet end krimier og folkekomedier. Bliv ved med det, så skal der nok komme mere bid i genrevaren.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet