Det her er ægte ligestilling.

Jennifer Garners kære bliver taken. Dræbt. Det er slemme drenge, der står bag – og politiet kan intet gøre. Nu må hun hævndræbe dem én efter én med sine ’very particular set of skills'.

Det er “Taken“-instruktør Pierre Morel, der står bag denne nye “Taken”-film. For der er kun én forskel på “Taken” og “Peppermint”. Hovedrollen indtages af en kvinde.

“Peppermint” er lige så afstumpet. Lige så voldelig. Lige så dum. Kedelig. Hvid. Småborgerlig. Stereotyp. Og forudsigelig som netop “Taken”. Det er ligestilling.

For det er bestemt kvinders ret at spille hovedroller i film, der er lige så ringe, som dem mænd spiller hovedroller i. Og de fortjener den samme type kritik.

Pierre Morel hiver igen en skurk i automaten for stereotyper. Denne gang er det ikke albanere, som dem Bryan Mills tæver livet ud af. Eller russere, som John Wick og Robert ‘Equalizer’ McCall foretrækker det.

Riley North skyder i stedet mexicaner efter mexicaner på sin vej mod narkogangsteren over dem alle, Diego Garcia. Alle er de tatoveret i ansigtet og onde over for kvinder.

Hun er en hvid småborger, der gentager Morels pointe om, at man bør være bange for mexicanere eller albanere eller måske bare europæere, som “Taken”-Bryan frygtede, da teenagedatteren tog til Paris for at høre U2.

Derfor er det godt, at Riley er bevæbnet. Hun har kniv, pistol, gevær, granater og lidt til i den her NRA-drøm af en film. I “Peppermint” er staten korrupt – derfor må den ene borger/hævner redde dagen fra de slemme mexicanere. Så længe der er pistoler nok.

Det er der. Det får Garcia at føle sammen med resten af narko-slænget, der hænger livløse ned fra karrusellen i det tivoli, hvor mand og datter blev skudt ned.

Det var ellers den dejligste aften i tivoli. Datterens sidste gerning i live var at vælge to kugler is med peppermint-smag – og klistret drys af sentimentalitet.

Derfra går der fem år, inden hun vender tilbage og rydder op i dirty town. Hvad sker der i de fem år? Ingen ved det.

Hverken Pierre Morel, “Peppermint” eller jeg får at vide, hvad hun laver. Hun er blevet en dræbermaskine ud af det blå. Fra småborgerlig soccer mom til ‘best of the best’-badass hævner. Ingen frygt, tøven eller anger. Hun dræber som en anden, nå ja, Bryan Mills – men han var da trods alt tidligere CIA-agent.

Riley North er kun tidligere mor. Og dem fucker du altså ikke med! Forstå det, Diego Garcia.

Jeg hylder Jennifer Garners ret til at spille en action-lorterolle i en action-lortefilm som “Peppermint”. Når Liam Neeson kan, så kan hun også.

Dét er ligestilling.