De stener og er på stoffer

“Pineapple Express” starter virkelig, virkelig sløjt. En langtrukken prolog i sort/hvid fremtvinger ikke engang et træk på smilebåndet. Da hovedkarakteren Dale, spillet af Seth Rogen, dukker op umiddelbart efter, virker han først og fremmest selvfikseret og snerpet, alt imens han tyranniserer sine medborgere. Og pothovedets dealer, Saul, i James Francos skikkelse, fremstår egentlig bare som en lalleglad idiot, og det omtågede makkerpars snørklede sniksnak savner både mening og humor. Kort sagt: Hverken karaktererne eller vitserne har nogen mærkbar effekt på lattermusklerne, og det er jo et alvorligt problem, eftersom filmen hævder at være en komedie.

Men der sker noget pudsigt omtrent 30 minutter inde i “Pineapple Express”, efter at Dale og Saul har fået både mafiaen og benene på nakken… I takt med at vores joviale, jointglade antihelte bliver højere og højere, bliver lyden af ens latter (passende nok) højere og højere. Tidligt i filmen konstaterer Dale, at ”pot gør dårlige film gode”, og “Pineapple Express” er sjovt nok en glimrende bekræftelse af netop den tese. Filmen er stadigvæk for lang og går indimellem lidt død, men efter komediens sløve begyndelse bombarderes man nærmest med fantastiske, humoristiske indslag, som til tider får én til at grine så kraftigt, at det gør ondt. Tempoet stiger markant, karaktererne træder i karakter, og den vanvittige historie slipper endelig tøjlerne og går op i gear.

Det er nok heller ikke tilfældigt, at filmen bliver markant bedre, så snart Danny McBride dukker op. Den stadigvæk relativt ukendte entertainer er fabelagtig som Sauls småneurotiske pusher, Red. McBrides vidunderligt underspillede præstation er en fornøjelse at overvære, og Rogen, der også var med til at skrive manuskriptet, har været venlig nok til at give McBride flere af manuskriptets bedste replikker. Og i rollerne som en ny generations Cheech og Chong brillerer Franco og Rogen. Især Franco, hvis præstation blev nomineret til en Golden Globe, er iøjefaldende, og manuskriptforfatterne glemmer heldigvis ikke at dyrke det rørende, voksende venskab mellem Saul og Dale indimellem alle de komiske segmenter.

“Pineapple Express” er først og fremmest en virkelig varmhjertet ‘buddy comedy’ om venskab og loyalitet med hjertet på rette sted, hvilket ikke kommer som den store overraskelse, eftersom filmmageren Judd Apatow har haft en finger med i spillet. Apatow har produceret seancen og været med til at udarbejde historien, og ligesom mandens tidligere produktioner, “The 40 Year Old Virgin”, “Knocked Up” og “Superbad” (som også var forfattet af bl.a. Rogen), prioriterer “Pineapple Express” karaktererne mindst lige så højt som vitserne – fuldt bevist om, at en god komedie intet er værd uden personer, man føler noget for. Mange af Apatows kollegaer kunne lære meget af en af genrens p.t. mest visionære historiefortællere.

Det er også imponerende, at filmen bliver mere og mere vanvittig, men aldrig så debil, at navlestrengen mellem tilskueren og karaktererne kappes. Selv da filmen pludselig udarter sig til en kugleskør pastiche af den gængse kung fu/blaxpoitation-actionfilm fra 1970’erne komplet med forrygende biljagt og brutale slåskampe, forbliver man fænget. Og kærlighedshistorien mellem Dale og en ung gymnasiepige kulminerer i en perfekt, tårevædet scene. Soundtracket er også spækket med gode sange, og en fortsættelse ville være velkommen. Denne Blu-ray indeholder i øvrigt både den 112 minutter lange biografudgave af filmen samt en ca. 5 minutter længere ucensureret version, som ikke adskiller sig væsentligt fra den oprindelige version af “Pineapple Express”.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 2.40:1. På Blu-ray ligner “Pineapple Express” det, den er: En splinterny, velproduceret spillefilm. Det knivskarpe transfer har et attraktivt celluloidagtigt look – gryn optræder i et helt tilpas omfang, og hverken utilsigtet digital støj, edge-enhancement eller komprimeringsfejl optræder nogensinde. Kontrasten er fuldstændig solid, og der er masser af dybde i billedet. Farverne er desuden aldrig den mindste snert for matte eller mætte.

Audio

Diskens Dolby TrueHD 5.1-mix udnytter størstedelen af kanalnetværkets dele mere eller mindre fra start til slut. Dialogen overdøves aldrig og har en god rumklang. Panoreringerne fremstår naturtro, og den auditive atmosfære er ligeledes plausibel. Både Graeme Revells originalmusik og de mange sange folder sig godt ud. LFE-kanalen er forholdsvis aktiv, og selvom enkelte lydeffekter – såsom pistolskud og de bombastiske lydeffekter under biljagten – ikke leveres lige så klart eller med lige så megen punch som håbet, så gengives både høje og dybe toner fint.

Ekstramateriale

Instruktør David Gordon Green, producer Judd Apatow, manuskriptforfatteren Evan Goldberg og skuespillerne Seth Rogen, Danny McBride, Ed Begley Jr., Rosie Perez, Craig Robinson og James Franco har i fællesskab indtalt et kommentarspor til filmen. Gudskelov taler de mange deltagere ikke for meget i munden på hinanden, og alle parter disker op med både informative anekdoter om filmens tilblivelse og (i endnu højere grad) festlige historier om hinanden og alskens spøjse episoder under optagelserne. Lige så underholdende som kommentarsporet er ca. 19 minutters fraklip inklusive adskillige morsomme klip af skuespillerne, der improviserer eller glemmer deres replikker. De fleste af diskens 25 minutters slettede/alternative scener er dog ikke nær så sjove.

“Item 9” (4 min.) er en fornøjelig lille kortfilm, som byder på interviews med adskillige fiktive karakterer, der taler om deres erfaringer med narkotika. Justin Long spiller en af personerne, og han er simpelthen fantastisk. Og Long dukker også op i “Saul’s Apartment” (14 min.), som er en montage af forskellige scener, hvor filmens karakterer diskuterer alskens nonsens. 54 minutters dokumentarer medfølger, som gennemgår alt fra filmens talløse stunts og skuespillernes ulykker under produktionen, til ensemblets talentfulde medlemmer og den mildest talt særprægede promovering af filmen under sidste års Comic-Con-arrangement. Hvis din afspiller er forbundet til internettet, får du adgang til adskillige trailere. Dokumentarerne præsenteres i 1080i, resten af videomaterialet præsenteres i 480p.