Endnu en gang ‘amburger

Steve Martin vender tilbage i rollen som Clouseau i denne fortsættelse til genindspilningen af “Pink Panther”- filmene, som hurtig viser sig at være en formålsløs fortsættelse til en formålsløs genindspilning. I det mindste er niveauet konsistent.

Filmen handler endnu en gang om tyveriet af den værdifulde diamant, og da den bliver stjålet, tilkalder Chefinspektør Dreyfus de bedste detektiver fra hele verden, hvilket meget mod hans vilje også kommer til at inkludere den berømte, men komplet inkompetente Inspektør Clouseau, som trods al logik præsterede at finde diamanten sidste gang. De famøse detektiver kommer naturligvis hurtigt til at hade den fummelfingrede Clouseau, som saboterer deres opklaring og bringer dem i forlegenhed ved enhver lejlighed, og inden længe ønsker de ham også hen, hvor peberet gror.

Tingene er kort sagt nogenlunde, som de plejer at være, og inden længe bliver den idiotiske inspektør atter nødt til at genoprette sit rygte og sin værdighed ved en kombination af kløgt af en slags samt en ordentlig omgang svineheld.

De oprindelige film havde som bekendt Peter Sellers og Herbert Lom i hovedrollerne som henholdsvis Clouseau og Dreyfus, og takket være de tos fantastiske præstation var selv de svagere film i rækken – og dem var der egentlig en del af – stadigvæk ganske underholdende. Når komikken svigter så voldsomt i de nyere film, skyldes det ikke mindst, at de næsten føles som en slags børnefilmudgaver af førnævnte, hvor alle skarpe kanter er fjernet og dermed også det meste af humoren. I Sellers’ udgave er Closeau ikke blot kikset, han er grundlæggende også lidt af et dumt svin med storhedsvanvid, og Dreyfus er ikke blot irriteret over Clouseau, men sygeligt optaget af at fjerne den mand, som han som den eneste er klar over i virkeligheden er uduelig.

Sådan er det ikke i denne udgave, hvor begges karaktertræk er neddæmpet således, at de er mere spiselige for et let anstødeligt publikum. Clouseau sendes sågar på et politisk korrekt kursus, hvor han kan lære ikke at være uforskammet over for andre. Dermed vinker man desværre også farvel til de elementer, der gjorde de oprindelige film så sjove, og udsættes i stedet for en omgang middelmådig folkekomedie af den mest kedsommelige slags.