En foruroligende tur i skoven.

Derek Cianfrance, instruktør af “Blue Valentine”, har endnu en gang teamet sig op med 100-pack-manden Ryan Gosling. Denne gang i en storladen og bevægende skæbnefortælling om fædre og sønner i filmen “The Place Beyond the Pines”.

Luke (Ryan Gosling) – bedre kendt som Lækre Luke – arbejder som motorcykelstuntmand i et lille, omrejsende tivoli. Da han vender tilbage til ekskæresten Rominas (Eva Mendes) hjemby, Scenectady, hvor han forlod hende med et knust hjerte et års tid tidligere, finder Luke ud af, at de har en søn sammen. Han beslutter sig for at tage ansvaret som nybagt far alvorligt og blive i byen, og med hans evner som motorcykelkører finder han hurtigt ud af, at de kan bruges til at begå bankrøverier. Men en uheldig dag krydser Luke veje med den ny udklækkede politimand Avery (Bradley Cooper) og en enkel beslutning forandrer både deres og kommende generationers liv for altid.

Uden at afsløre for meget, så er filmen delt op i tre historier, og med en spilletid på lige over to timer er det utroligt, hvor dybt man virkelig når ned i hver af dem. Det er, fordi Cianfrance på yderst begavet vis har sammenvævet alle historierne samtidig med, at der nærmest er tale om tre små, separate film. Det er altså særdeles god filmkunst. Alle tre dele harmonerer desuden lige godt, og det hele ender med at gå op i en højere enhed. Som helhed er filmens plot temmelig komplekst. Her granskes de følgesvangre valg, man må tage som individ, ganske nøje. Men Cianfrance leverer det komplekse i en råt for usødet form, og det fungerer virkelig godt med denne opdeling af filmen.

Allerede fra begyndelsen lægger “The Place Beyond the Pines” stemningen an med melankolske og underspillede musikalske toner, der vækker varme minder om “Twin Peaks”. De komplementerer smukt Cianfrances tungsindige, men stadig betagende visuelle portræt af den lille by Scenectady. Og mens vi er ved musikken, så må det siges, at Mike Patton har leveret et velspillet soundtrack til “The Place Beyond the Pines.” Som filmtitlen antyder, så har skoven, der omkredser den lille by, en vigtig betydning. Tvetydigheden ved skoven og dens mørke er noget smukt, men også dystert, og det har Patton så sandelig formået at indfange. Patton får dog også hjælp på lydsiden af prominente herrer som Bruce Springsteen, Bon Iver og Hall & Oates, der kun gør soundtracket til en endnu større fornøjelse.

Derudover er skuespillet også suverænt og overbevisende over hele linjen. Ryan Gosling er veloplagt som den drengede, rastløse Lækre Luke i hans kitschede, røde læderjakke, mens Bradley Cooper leverer en solid præstation som den usikre, uerfarne politibetjent Avery. Trods den korte tid på lærredet er Ray Liotta så troværdig i rollen som Averys korrupte kollega, Deluca, at hans fremtoning og isnende blå øjne får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Af de lidt mere “grønne” skuespillere møder vi Emory Cohen og Dane Deehan i rollerne som sønnerne til henholdsvis Avery og Luke, AJ og Jason, og selvom de ikke deler samme erfaringsgrundlag som deres “fædre”, når det kommer til det hvide lærred, så halter drengenes historie på ingen måde efter. Tværtimod. Skuespillerne kan altså tage en god bid af æren for, at “The Place Beyond the Pines” er en god, filmisk oplevelse.