Revolver
Udgivet 4. okt 2007 | Af: kaduffo | Set på DVD
Den mistanke vækkes også hurtigt hos Green, men det gensidige udbytte står nu alligevel mål med muligheden for overlevelse. Med sine millioner er lykkens pamfilius nemlig meget vel en død en af slagsen. Uden har han måske en fremtid. Inspirationen er henslængt, men ikke desto mindre åbenlys. En lang række relaterede gangsterfilm får en tur igennem vridemaskinen – bare rolig, det er kærligt ment – og det går i særdeleshed ud over Quentin Tarantinos “Pulp Fiction” og “Kill Bill” – der trakteres bl.a. med en længere animésekvens – ligesom også Takashi Miikes “Ichi the Killer” står for de velmenende skud i bøssen.
På mange måder er Guy Ritchies seneste spillefilm et lysende eksempel på MTV-generationens bedste afkast. Den rappe udnyttelse af billede og lyd flettes sammen til en orgastisk sanseoplevelse, der for det meste kun er et tre minutters døgnfluehit værdigt. Her er essensen immervæk strukket ud i samfulde halvanden time, og det fungerer – i længere passager endda. Men sanseoplevelsen dækker dog også over svaghederne, det manglende greb over en udmærket men ikke voldsomt original fortælling. Måske skyldes det i virkeligheden, at Ritchie i modsætning til tidligere er blevet mere poleret, mere melankolsk?
Væsentligt bedre er derimod den elegante brug af ironisk distance til det skæve univers med lurvede gangstere, hårdtskydende (og afklædte) kvinder samt fordækte under-bordet-aftaler, der alligevel aldrig holder vand, og det er formentligt Guy Ritchies helt egen fortjeneste. Det er det spillerum, han fungerer bedst i, og sammen med den i øvrigt fremragende sammenklippede audiovisuelle bredside er det rent faktisk også her, “Revolver” finder sin stærkeste rytme. Om ikke andet bør filmen i hvert fald nydes for dens æstetiske sans for detaljen.
Alligevel må det konstateres, at Ritchie har fat i en rygende pistol, men alligevel kun evner at skyde med spredehagl. Det savnes trods alt, at instruktøren drister sig ud i lidt flere usikre elementer, ud hvor der ikke kan bundes. Der er ikke tvivl om, at han her er på hjemmebane med et traditionelt og tidligere afprøvet plot. Og derfor får vi da også præcis, hvad vi kan forvente. Hverken mere eller mindre. Kasinoverdenens uslebne møl kan med de rette rappe replikker og i den rette fysiske indpakning være en underholdende gesjæft, men i længden er der behov for et dybere spadestik.
“Revolver” tilbyder en Guy Ritchie i vanlig form. Bedst er den ironiske distance til beslægtede genrefilm og den audiovisuelle bredside. Men spørgsmålet er, om ikke den britiske instruktør skyder gråspurve med kanoner. Den fysiske indpakning er en storladen og orgastisk sanseoplevelse, men dækker også over et mere jordnært og traditionelt indhold. Men underholdende er det da.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet