Det er faktisk en hårrejsende historie. En skræmmehistorie fra Hollywood. En af dem, hvor et kæmpe potentiale ender i en kæmpe skuffelse af en film. Sådan er “Scary Stories to Tell in the Dark”.

For det er et fedt udgangspunkt med Alvin Schwartz’ gysernovellesamlinger for børn, der har skræmt både børn og voksne gennem årtier. Så uhyggelige, at det af flere blev dømt for skræmmende og forbudt for børn.

Når det er Schwartz’ små historier, der er på spil, så kan jeg se det. De korte, skræmmende gys. Den slags, der bliver fortalt ved lejrbålet – skrækhistorier til mørket.

Som den om Auggie, der spiser en stuvning med en tå i. For efterfølgende at blive forfulgt af liget, som med slæbende fodtrin i den mørke gang og en raspende stemme spørger: ’Who. Took. My. Toe?'.

Det er hårrejsende. Det foregår i mørke. Og det er en kort, lille historie. Præcis som titlen lover.

Fedt! Små historier i en antologifilm? Nej, det er det ikke. Producent Guillermo del Toro har tilpasset historierne til at passe i en større fortælling. Og det er problemet.

Nu skal de genfortælles i en rammefortælling om en spøgelsespige, der søger hævn ved at indskrive borgerne i den lille by Mill Valley i sine scary stories, som hun fortæller i mørket. Med døden til følge.

Okay, hvis dette skulle laves til en sammenhængende film, så er det jo nok vejen at gå.

Det havde nok lykkedes, hvis ikke det var, fordi den overordnede historie er så skrækkelig.

Sådan én, hvor det uhyggelige hus er indhyllet i tåge, hvis man skulle være i tvivl om, at det her er gys.

Det er jeg ikke. For heltinden og gysernørden Stella med venner har inden da forklaret mig i detaljer, at det er det uhyggelig hus, hvor uhyggelige ting skete, og det gør huset uhyggeligt.

Sådan fortsætter de med af proppe mig med pointer og eksposition i et væk som ’We don’t read the book. The book reads us'. Så hellere tåstuvning!

Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke blev ved en antologifilm i stil med Coen-brødrenes “The Ballad of Buster Scruggs” Eller en serie som ’”Love, Death & Robots”. Med korte, enkeltstående afsnit holdt sammen af et tema.

I stedet må jeg nøjes med denne hårrejsende skuffelse. Gys!