Det her er Coen-brødrenes næstbedste western. Og den passer perfekt til Netflix.

“The Ballad of Buster Scruggs” er nemlig en antologi, som vi kender det fra “Black Mirror”. Seks uafhængige historier med samme tema samlet i én film.

Derfor kunne jeg sagtens dele Ethan og Joel Coens Netflix-debut op i små episoder. Pause efter den første om en lovløs gunslinger, inden jeg så videre på den næste om James Francos uheldige bankrøver.

For der er ingen sammenhæng i “The Ballad of Buster Scruggs”. Og dog.

Tilsammen udgør de seks små episoder et samlet portræt af – ikke det vilde vesten, men af westerngenrens fortællinger om det vilde vesten.

Og Coen-brødrene elsker amerikansk genrefilm. Ikke mindst americana-genren over dem alle; western-genren.

Det viste de endnu bedre i “True Grit“, hvor Jeff Bridges som Rooster Cogburn vendte vrangen ud på western-myten. Her var ingen cowboyhelte og retfærdig hævn, men derimod en fordrukken U.S. Marshal og grimme drab.

Til sammenligning er “The Ballad of Buster Scruggs” en lettere samling af røverhistorier om dengang USA blev til USA.

Her er foruden gunslingeren og bankrøveren en sørgelig showman, en guldgraver, nybyggere og en tur med diligencen.

Seks dele af en samlet western. Af varierende kvalitet. Korte og lange. Alle med mindst et dødsfald.

For under den obligatoriske Coen-skævhed gemmer alvoren sig. Altid. Punkteringen af western-myten. Som i “True Grit”. Det vilde vesten blev bygget på døde sjæle, der blev hængt, skudt, skalperet, druknet eller myrdet af en dusørjæger.

På den måde minder “The Ballad of Buster Scruggs” måske mest om brødrenes “O Brother, Where Art Thou?“.

Ganske vist var den forklædt som homersk musical, men var i virkeligheden små historier om depressionens USA i 1930’erne med George Clooney som guide og Ulysses.

I “The Ballad of Buster Scruggs” er der dog ingen samlende Ulysses. Titlens Buster Scruggs skyder for i første knaldperle af en minisode. Videre til næste.

Hvor den sjoveste nok gemmer sig med James Franco som bankrøver, der overlever en hængning for snart at hænge på den igen. En medhænger tudbrøler for sit liv, hvortil Franco tørt, sjovt og sjældent rutineret spørger: ’First time?'.

Første gang på Netflix for Coen-brødrene er okay. Et træk på skuldrene, ligesom det seneste besøg i Hollywood, “Hil Cæsar!“.

Den gode nyhed er, at sidste gang Coen-brødrene trak på skuldrene to gange i træk, da fulgte de dem op med “No Country for Old Men“. Yeeee-haw!