Seeking a Friend for the End of the World
Udgivet 9. jan 2013 | Af: The Insider | Set på Blu-Ray
Jordens undergang virker ikke umiddelbart som et oplagt omdrejningspunkt for en komedie, men det er svært at forestille sig et emne, som Steve Carell ikke kan klemme nogen grin ud af. I “Seeking a Friend for the End of the World” spiller den 50-årige skuespiller en indadvendt, lavmælt mand (hvilket Carell altid lader til at spille, når han ikke medvirker i en rendyrket komedie) ved navn Dodge, der – ligesom resten af menneskeheden – blot har et par uger tilbage at leve i, før en asteroide udsletter alt liv på planeten. Han møder tilfældigvis sin pudseløjerlige, engelske underbo, Penny, som ikke nåede det sidste fly til hjemlandet, og sammen tager de på et road trip med kurs mod Dodges gamle flamme, som han længes efter at se igen, før Jorden går under.
Helt frem til slutningen spekulerer man over, om Scafaria mon vil trække i land og lade planeten overleve. Jeg kunne naturligvis aldrig finde på at røbe slutningen, men lad os bare sige, at den gør et stort indtryk på følelsesregistret. Derimod er der dog for mange sekvenser indtil da, som fluks går i glemmebogen. Især den første halvdel af duoens rejse byder på mange møder med forglemmelige mennesker og steder – en mand, der har bestilt en lejemorder til at slå sig selv ihjel, så hans liv kan få et dramatisk punktum… en bar, hvor alle danser rundt som berusede galninge… en regelrytter-politibetjent, som insisterer på at anholde fartsyndere på trods af den forestående dommedag…
Derudover leverer både Carell og Knightley en superb indsats. Uden store, distraherende armbevægelser giver Carell den pessimistiske Dodge en varme og et lille glimt i øjet, som ikke blot gør ham udholdelig, men også elskværdig. Og Knightley skærer nænsomt igennem den gøgleriske Pennys neuroser og hysteri og afslører det følelsesladede, indtagende pigebarn, der gemmer sig bare facaden – bare tjek den rørende scene, hvor hun siger farvel til sin familie over telefonen. Puha. Gudskelov forfalder filmen heller aldrig til fortænkt lommefilosofi om det hinsides eller meningen med tilværelsen.
Præsenteret i 1080p/AVC 2.40:1. Diskens transfer er simpelthen fejlfrit. Især skarpheden og detaljerigdommen imponerer – der er ikke ét tilnærmelsesvis sløret skud, og man kan nærmest tælle alle porerne på Steve Carells ansigt. Man kan heller ikke sætte en finger på farvegengivelsen eller kontrasten, og jeg bemærkede ikke én glorie eller ét utilsigtet støvkorn.
Diskens DTS-HD Master Audio 5.1-mix er desværre ikke lige så imponerende som transferet. Ganske vist kommer samtlige lydeffekter og replikker klokkeklart igennem, men i størstedelen af filmen får lydsiden kun lov til at udfolde sig i fronthøjtalerne. Ja, indimellem er det endda kun centerhøjtaleren, der gør sig bemærket. Under flere af filmens mange udendørsscener virker lydbilledet forunderligt tavst, men der er heldigvis undtagelser, såsom da gaderne i byen bliver plaget af uromagere, hvor samtlige højtalere vågner op til dåd og skaber en auditiv atmosfære, der gør indtryk. Et acceptabelt, men også forglemmeligt lydspor.
Desværre medfølger intet ekstramateriale, hvilket er ærgerligt, når nu den amerikanske udgivelse indeholder både et kommentarspor, fraklip og et par korte dokumentarer.
Dommedag har været på snart sagt alles læber de sidste par måneder, mens det apokalyptiske komediedrama “Seeking a Friend for the End of the World” til gengæld udkommer herhjemme uden megen foromtale. Og det er synd, for det er faktisk en lille perle, der ganske vist er en smule ujævn, men som både er sjov og hjerteskærende og tilmed byder på to fremragende præstationer af Steve Carell og Keira Knightley. Udgivelsens billedside imponerer, men lydsiden er mindre mindeværdig, og her er intet ekstramateriale. Fans af Carell og Knightley bør afgjort investere i udgivelsen, mens andre nysgerrige sjæle nok bør lægge ud med at leje den.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet