Sex Tape
Udgivet 20. aug 2014 | Af: Anders Brendstrup | Set i biografen
Det gjorde de bare ikke! Sikke en fadæse!! De tog et kamera, de filmede det, og de var uforsigtige nok til at lade det slippe ud blandt almindelige mennesker. Det er ret pinligt. Hvis bare en eller anden havde fortalt Cameron Diaz og Jason Segel, at de var i gang med at blæse på gode, kristne familieværdier som ’ikke at lave lortefilm til din næste'. Måske var batteriet i deres makværks-alarm gået, og de havde brug for pengene til et nyt. Måske var titlen så æggende i sig selv, at de overså, den var alt, der var.
Det er en tynd præmis, som endda opløser sig selv halvvejs, så kun en feberredning af en ‘skurk’ lægger 20 minutter til spilletiden. Det skal være den pinligste situation nogensinde, men udarter sig til et natteløb i tomgang som “Klovn” for længst har trumfet. Med en powerpoint-præsentation. Jay og Annie får selskab af deres lidt for underlige vennepar, som Rob Corddry og Ellie Kemper kan på rygraden. Det hele er set på video før. Også Rob Lowe, der er fin, men altså piller i sit hunk-image fuldstændig som i “Parks and Recreation”. Og ja, så er der Jason Segel, eller er det Marshall fra “HIMYM”, der skal glemme Sarah Marshall?. Det er den samme rolle.
Bliver luftvejene frigjort, skal der til gengæld proppes ører, når blævrefunk-soundtracket håndtrommer derudad for at holde det lumre drama oppe. Den fiser langsomt ud af sig selv, fordi ingen af de medvirkende er nogen, man bekymrer sig om. Lummert drama er ellers en elsket genre, der udlægger nogle meget enkle, men stramme regler for indholdet. Det skal være lummert, og der skal være noget drama. Cameron Diaz’ bare numse er et skridt på vejen, men den kan trods alt ikke gestalte den store følelsesmæssige ballonfærd helt alene.
Grundlæggende er “Sex Tape” dårligt tænkt og sløset udført. Det er simpelthen ikke nok at tage en smuk kvinde som Cameron Diaz og sætte hende i en pinlig situation. Det burde være den indledende snak, man har i forfatterrummet. Ikke den endelige. Hun og resten af holdet kæmper bravt for at fylde replikkerne med noget tempo og timing, men instruktøren, Jake Kasdan, giver op og forfalder til hunde, der bider i røven, og folk på kokain, der vrøvler. “Sex Tape” forsøger at være elskelig og sørens fræk på én gang, men ligesom folk, der prøver at beskrive sex med ordene “sørens frækt”, rammer den fuldstændigt forbi.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet