Tad Stones – Den fortabte eventyrer
Udgivet 7. jan 2014 | Af: MMB | Set i biografen
Antallet af spanske film, der om året får biografpremiere i Danmark, kan vel tælles på en hånd.
Af den grund kunne man måske være fristet til at tro, at de film, som så rent faktisk får premiere, har noget unikt. At flybilletten fra Spanien til Danmark var betalt med kvalitet. “Tad Stones – Den fortabte eventyrer” er i så fald fløjet herop med Ryanair. “Tad Stones” forsøger at være en animeret, børnevenlig “Indiana Jones”, men det virker, som om filmskaberne i processen har glemt at animere det kække glimt i øjet, som gjorde Harrison Fords karakter så uforglemmelig.
For det er unægteligt det yngre publikum, som filmen henvender sig til. “Tad Stones” er inspireret af Pixars himmelske “Op”, og fans af den vil stensikkert få en følelse af déjà vu, når de i “Tad Stones” ser en meget hjælpsom hund samt en berømt arkæolog, der er Tads helt store forbillede. Heldigvis er filmen opmærksom på sine inspirationer, der underholdende flettes ind i historien. ”Indiana Jones, ham kender jeg ikke”, siger Tad på et tidspunkt. Det gør filmens kernepublikum antageligvis heller ikke, men for det lidt ældre publikum er de mange referencer ren guf.
Hvad der ikke er brugt af tid på karakterer, er der til gengæld brugt på animationen. Vi er måske ikke helt på niveau med Pixars føromtalte “Op”, men billederne indeholder en fantastisk dybde, og den livagtige lyssætning giver landskaberne en nærmest malerisk kvalitet. Derfor er det måske overraskende, at det er filmens få sekvenser animeret i 2D, som æstetisk set er flottest. Med en lidt mørkere tone har disse scener en stemning, der trækker filmen væk fra det ordinære og tilføjer noget tiltrængt personlighed. De scener indeholder ganske vist ikke dialog, men det kompenserer de langt mere udtryksfulde ansigter for.
“Tad Stones – Den fortabte eventyrer” vil rigtig gerne være en børnevenlig “Indiana Jones”, men Spielbergs niveau er filmen aldrig i nærheden af at nå. Den har ganske vist flere gode actionscener og holder en ironisk distance til materialet, men Indiana Jones’ charme er ingen steder at finde hos Tad Stones. Med en spilletid på halvanden time nåede jeg aldrig at kigge på uret, men omvendt ville det være en overdrivelse af de store at påstå, at de danske biografgængere ville være fortabte uden det her spanske eventyr.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet