Teeth
Udgivet 27. apr 2009 | Af: The Insider | Set på DVD
“Teeth” er blevet betegnet som ’den værste date-film til dato', og mere nøjagtigt kan man vel næppe beskrive en film om en sagesløs teenagepige, hvis muterede kønsdele indeholder knivskarpe, dødsensfarlige hugtænder. Jøsses! Men selvom “Teeth” ikke just er oplagt at smække i dvd-afspilleren under det gængse stævnemøde (medmindre man naturligvis er virkelig perverteret eller nyder at være single), er der både masser af splatter og latter at komme efter i “Teeth”.
Lichtensteins film er proppet med forskruede karakterer og overgearede følelser, som stortrives i et lige så overspændt univers, der på alle leder og kanter er en smule skørere end virkeligheden. Derfor bliver verdens virkelige skavanker for alvor udpenslet. Hovedpersonen Dawn og hendes unge, gudfrygtige kammerater drømmer og prædiker om et Utopia, hvor sex er tabu, og hvor Gud og ægteskabet i fællesskab indtager førstepladsen på dagsordenen. De symboliserer selvsagt den stereotype, stokkonservative amerikaner, der dirigeres af sin tro og ikke sin egen fri vilje. Men der er slanger i paradis: Dawns medstuderende står i kø for at tage den naive piges mødom. Kan Dawn mon finde den hvide ridder, der kan kurere hendes særprægede ‘problem’, eller vil en tilfældig, liderlig ungkarl udnytte hende og knuse Dawns verdensbillede?
Jess Weixler er glimrende som den rørstrømske Dawn. Det er en fornøjelse at se kvindens selvtillid vokse, og det er lige så muntert at overvære hende skrue bissen på og give de kyniske playboys, hvad de fortjener. Men både Dawns udvikling og historien går indimellem i stå, og ikke én af bifigurerne er tilnærmelsesvis mindeværdig. Efter den første times tid taber filmen pusten, og den ved tydeligvis ikke, hvordan den skal runde af, så filmmagerne vælger bare at skrue op for blodniveauet.
Præsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen-format. Transferet er hæderligt, men intet særligt. Billedsiden fremstår indimellem en smule uskarp, og flere af nattescenerne plages af digital støj. Heldigvis er der ikke nogen nævneværdige udtværinger, og edge-enhancement forekommer aldrig. Kontrasten er nogenlunde, selvom detaljerigdommen lider en smule under visse dunkle scener. Farverne er kølige, men naturlige og overbevisende.
Både et DTS 5.1-mix og et Dolby Digital 5.1-lydspor medfølger, men forskellen på de to lydspor er så lille, at der ikke er grund til at være bitter, hvis man ikke har muligheden for at afvikle DTS. Der er scener i “Teeth”, hvor kanalnetværket for alvor kommer op i gear – såsom under et enkelt tordenvejr eller de dramatiske mordscener, men ellers er baghøjtalerne som regel forholdsvis tavse. Dynamikområdet er ganske stort, og replikkerne er sædvanligvis fuldstændig tydelige, og overstyring forekommer ekstremt sjældent. Andre former for støj dukker aldrig op. LFE-kanalen benyttes sparsomt, men klogt, og den auditive atmosfære er overbevisende, om end en smule kedelig.
Intet ekstramateriale medfølger.
“Teeth” er langtfra den bedste splatterfilm til dato, men den er til gengæld en af de sjoveste og mest originale af slagsen. Plottet vil formentlig afskrække mange (især mænd), men de blodbestænkede sekvenser er gudskelov gennemsyret af sort humor, der gør dem lettere at fordøje. Dvd-udgivelsens AV-præsentation er udmærket, men det er ærgerligt, at intet ekstramateriale medfølger, da man gerne ville høre filmholdet diskutere de garanteret særprægede optagelser. Men hvis du hælder til genren, så giv filmen en chance.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet