This Must Be the Place

InstruktionPaolo Sorrentino

MedvirkendeSean Penn, Frances McDormand, Judd Hirsch, Eve Hewson, Kerry Condon, Harry Dean Stanton, Joyce Van Patten, David Byrne, Olwen Fouere, Shea Whigham, Liron Levo, Simon Delaney, Heinz Lieven, Seth Adkins, Peter Carey

Længde118 min

IMDbVis på IMDb

I biografen12/01/2012

Anmeldelse

This Must Be the Place

5 6
Aldrende rocker i Wim Wenders-land

På baggrund af filmens sære trailer er der umiddelbart mange gode grunde til at afskrive “This Must Be the Place” som endnu en artsy, europæisk film til trods for, at handlingen finder sted i USA. Når “This Must Be the Place” så alligevel formår at være en både øm og levende film, er det, fordi den har hjertet på helt rette sted.

Den tidligere rockstjerne Cheyenne har levet et vildt liv. Nu er han pensioneret og bor i en stor ejendom i udkanten af Dublin med sin hustru, mens kedsomheden kun vokser sig større. Tiden er med andre ord gået i stå for den forhenværende superstjerne, der stadig går klædt, som han gjorde i sin storhedstid: Iført sort tøj, ligeledes sort, viltert hår og makeup. Med andre ord: Her har vi en klon af Robert Smith fra The Cure. Men Cheyenne har skeletter i skabet. For nogle år siden tog to unge livet af sig, inspireret af én af hans sange. Desuden har han ikke set sin far i tredive år. Men da faderen dør, begiver Cheyenne sig ud på en rejse for at finde den mand, der ydmygede faderen i koncentrationslejren under anden verdenskrig. Men det, der skulle have været en rejse for at finde og straffe den ukendte gerningsmand, bliver derimod til et møde med et hidtil fremmed Amerika og mennesker, der ligesom Cheyenne slæber rundt på en nagende fortid.

Sean Penn er intet mindre end fuldstændig elskelig i den altdominerende hovedrolle som Cheyenne. Han er bakket op af et væld af interessante bifigurer med ar på sjælen og spændende historier i ærmet. Sammen udgør de den evigtgyldige, menneskelige fortælling om forskellige eksistenser, der alligevel er ens i deres sårbarhed. “This Must Be the Place” følger tilmed den klassiske road movie-struktur: En mand rejser af sted for at finde én ting, men ender i stedet med at finde sig selv. Det faktum, at hovedpersonen engang var en rockstjerne, tilføjer dog det klassiske narrativ et frisk pust, og både instruktøren Paolo Sorrentino og Penn får noget helt enestående ud af filmens sjove, hjertevarme indgangsvinkel.

Samtidig har USA altid været landet, hvor man har kunnet lave den perfekte road movie. ”USA er jo et lillebitte land”, siger en jødisk godfather på et tidspunkt til Cheyenne – en udtalelse, der afgjort må siges at være noget af en underdrivelse. Her er en af verdens største og mest fascinerende nationer, der skifter udseende, opførsel, holdning og kultur fra stat til stat. Hvis man som tilskuer skal være så fræk at drage sammenligninger med andre road movies gennem tiderne, må “This Must Be the Place” bestemt høre hjemme i samme kategori som Wim Wenders’ lige så fortrinlige “Paris, Texas” fra 1984. Sammenligningen bliver da heller ikke mindre af at se hovedrollen fra nævnte film, Harry Dean Stanton, i en mindre rolle i “This Must Be the Place”. Homage, anyone?

“This Must Be the Place” er en både excentrisk og kæk affære. Med en hovedrolleindehaver, der er lige så elskværdig, som han er bizar, må man sige, at denne bemærkelsesværdige kuriositet er filmens allerstørste force. Filmens plot og fortælling er måske ikke fuldkommen original, men den gennemgående bizarre stemning danner en unik ramme om en velkendt historie. Det her er Amerika tilsat en smule David Lynch og en ordentlig dosis Wim Wenders.

Det er helt sikkert, at Sorrentino kender sine amerikanske klassikere og gør en ære i at efterligne dem i “This Must Be the Place”. Men det, der i sidste ende gør Sorrentino til en fremragende filmmager frem for en uopfindsom plagiator, er, at han her med sin første amerikanske spillefilm formår at skabe et helt nyt univers inden for velkendte rammer. Det er især det, der gør “This Must Be the Place” til en noget nær fejlfri film af en instruktør, der her har skabt en ærkeamerikansk film ud fra europæiske traditioner.

Kort om filmen

Den velhavende, tidligere rockstjerne Cheyenne føler sig modløs og livstræt, efter han har trukket sig tilbage fra rampelyset. Da han finder ud af, at hans far er døende, rejser han til New York i håbet om at blive genforenet med ham, men han kommer for sent. De har været som fremmede for hinanden i mere end 30 år, og først nu bliver Cheyenne klar over sin fars ydmygende oplevelser i Auschwitz, begået af den tidligere SS-officer Aloise Muller – som Cheyenne er fast besluttet på at hævne. Dermed begynder en rejse igennem USA, som fuldstændig ændrer hans liv.