Tømmermænd i Vegas
Udgivet 24. jul 2009 | Af: dolphinfriendly | Set i biografen
Nyere amerikanske komedier er ofte præget af et broderlige forhold mænd imellem båret af drengerøvshumor, hor og druk. Subgenren er med et skævt smil blevet kaldet bromance komedien – og ingen tvivl om, at den type film sikkert er ligeså angstfremkaldende for det kvindelige publikum, som de romantiske tøsekomedier er for mænd. Dog bliver bromance komedierne spyttet ud i massevis, og de jævne indslag ryger derfor rigtig hurtigt i glemmebogen. “Tømmermænd i Vegas” er af den skiveskårede slags med de sædvanlige få humoristiske højdepunkter.
Opskriften på “Tømmermænd i Vegas” er primitiv, pubertær, forudsigelig og set før. Det er mildest talt trættende at se endnu en fladpandet udflugt henover stepperne, hvor der skal grines højt hver gang, der bliver sagt tissemand. Hvis det endeligt skal være, skal planken gås helt ud. I betragtning af det enkle og åbne plot, bør der ikke være forhindringer i at føre plathederne ud på det komplet vanvittige overdrev. Det lykkes aldrig helt til trods for et ellers veloplagt udgangspunkt.
For en komedie af denne type, er “Tømmermænd i Vegas” overraskende politisk korrekt og harmløst eksekveret. Ganske vist er der et par morsomme episoder, men slet ikke nok til at agere kontravægt overfor de billige løsninger – og dem er der rigeligt af. Det er altid nemt at trække på metafilmiske referencer i håb om, at genkendelsens glæde kan fremtvinge et smil eller to, eller få en kendis’ cameo på plakaten, såsom den tidligere sværvægtsbokser “Iron” Mike Tyson. I den sammenhæng er manglen på slagkraftig humor præcis så påfaldende, som hvorfor det lige skulle være en falleret boksestjerne, der skulle være med. Hvorfor ikke, synes filmens mantra at være. Men hvorfor så ikke trække et hårdtslående knock out til mere end en 1. omgang med sjove påfund, i stedet for at trække afsted med tolv runders spild af tid?
“Tømmermænd i Vega” er en kedelig metervare, der sagtens kunne have været mere løssluppen og gakket end tilfældet af. Desværre anvendes alle de alt for brugte komedie-klichéer, et idéforladt plot og kedsommelig platkomik, der er set meget bedre. Det er simpelthen en for nem og alt for billig potpurri baseret på alle de lunkne opskrifter, vi allerede har været igennem.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet