Ugly Truth, The
Udgivet 3. sep 2009 | Af: dolphinfriendly | Set i biografen
Hånden på hjertet: Der er langt mellem snapsene, når der skal fremhæves eksempler på deciderede gode romantiske komedier. Særligt den irriterende amerikanske slags, der sjældent slipper af sted med at sammenføre det kække og den velfungerende kærlighedshistorie til en højere enhed. Det hjælper dog slet ikke, når en film er sig selv så genrebevidst, at den indirekte forsøger at tage en selvironisk kønspolitisk distance, men alligevel ikke tør følge dette til dørs og derfor forbliver harmløs kønsløs. Sig hej til “The Ugly Truth” og farvel til ca. halvanden time, du aldrig får igen.
Sandheden er imidlertid, at “The Ugly Truth” er håbløs forudsigelig og omtrent så romantisk som pink tigerroulade. Den vil så gerne efterleve “Søvnløs i Seattle” – et af de få vellykkede eksempler på, hvordan en romantisk komedie skal skæres – ved at klaske kække replikker og uimodståelig charme sammen. Hele ræderligheden smuldrer dog hurtigt og resolut, og hvad, der skal være en velsmagende kaloriebombe, ender i stedet med at være en alt for sukkersød mundfuld.
Man kan mene, hvad man vil om de stereotype portrætter af kønsrollerne – et eller andet sted kan det ikke forventes at være fremstillet meget anderledes. Dog er det irriterende modsigende i netop “The Ugly Truth”, da filmen både tager en ironisk distance til den nærmest genrebetingede didaktiske tone omkring mysteriet om kvinder og mænd, mens den alligevel underbygger selvsamme fordomme. I bestræbelserne på at være en smule mere subtil end den gennemsnitlige romantiske komedie understreger “The Ugly Truth” blot, hvor enormt stupidt temaforvirring rent faktisk kan gøre en film. Det eneste, der redder filmen fra den direkte druknedød, er de to hovedrolleindehavere, Gerard Butler og Katherine Heigl. Særligt Butler er imponerende veloplagt og til trods for det pinlige dialogarbejde kæmper den skotske skuespiller bravt med at give filmen kunstigt åndedræt gennem sin vanlige energi og naturlighed. Det er bare ikke nok til at vække filmen til live.
Det kan være, at der er gode hensigter bag “The Ugly Truth”, men ingen af dem kommer frem til overfladen. Der bliver desperat spillet på hele spektret inden for en række komiske discipliner, mens hele “herligheden” tilføjes en oppustet romantisk tilgang, der er alt for modstridende for sit eget bedste. Til trods for gode og veloplagte præstationer fra de to hovedrolleindehavere, Katherine Heigl og særligt Gerard Butler, må denne fadæse siges at være blandt de helt store filmkiks i år.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet