Bedre end Batman

’Rejs dig!' Sådan befaler Dar Salim i sin hovedrolle som en dansk slags Bruce Wayne i Fenar Ahmads “Underverden”. Jeg adlyder. For det er på sin plads at rejse sig for Salim og Ahmad, der har lavet den bedste Batman-film, jeg har set. Det er “Pusher”, der får besøg af en mørk hævner. Men til forskel fra Gotham så er der ingen nåde i den her københavnske “Underverden”.

For i modsætning til Bruce Wayne så er den her selvtægter ved navn Zaid ikke født med penge og privilegier. Han har rejst sig eller måske nærmere flygtet fra den brune ghetto i Albertslund til den hvide med udsigt over Københavns havn. Han er anden generation og læge med hvid og gravid kone, imens mor, far og lillebror er efterladt et sted i det Danmark, hvor du enten kan leve som gangster eller på kontanthjælp. Det handler om klasser, integration og smæk til slemme drenge i en brun og mørk klassefilm.

Det står allerede klart i indledningen, hvor lillebror rækker ud efter hjælp. Han tager elevatoren op til toppen af det glashus, hvor Zaid holder hof for sine fine venner i sit Wayne Manor. Han har ikke tid, der er (vigtigere) gæster. Symbolsk bliver lillebror sendt ned igen. Til helvedet og gangster-gæld. Det har en pris at glemme, hvor du kommer fra. Sådan var det også i Fenar Ahmads debut, “Ækte vare”. Dengang forsøgte rapperen Michael også at slippe væk og undslippe sin taberklasse. Men det er svært. Særligt når Ali Sivandi holder dig nede og minder om, at du ikke er en skid bedre end ghettoens drenge.

Det gør han også i “Underverden”, hvor han med en ny, mægtig muskelkrop spiller gangsterboss for sit danske Gotham. Han er mere skræmmende, end Milo nogensinde var det, når han mindede Kim Bodnia om, at han skyldte ham penge i “Pusher”. Det er ham, som Zaid ønsker hævn over. Og når man er en slags Bruce Wayne, der har fået slået sin familie ihjel, så må man som bekendt på med den sorte maske og gøre det selv. Det gør Zaid. Hvidklædt læge om dagen, sort hævner om natten, imens konen venter uforstående og ensom derhjemme i højhuset af glas.

For Fenar Ahmad vil ikke bare nøjes med en “Pusher”-film. Han tvinger Bruce Wayne-klassen til at mødes med “Pusher”-klassen fra ghettoen, imens Københavns egen Kommissær Gordon ser passivt til. Døde, brune bandemedlemmer har ikke høj prioritet. Det ved den irakiske 1.g.-far godt. Han føler sig irakisk i Danmark. Ser på Mellemøsten på parabol-tv. ‘Vi er irakere,' siger han. Men den offerplade køber “Underverden” og Zaid ikke: Du har været her i 30 år. Op af sofaen, kig ud. Du er i Danmark, ikke i Irak. ‘Rejs dig!'.