Wag the Dog – Når halen logrer med hunden
Udgivet 29. okt 2007 | Af: The Insider | Set på DVD
Dustin Hoffman og Robert De Niro er herlige som det kreative og produktive makkerpar, der får til opgave at aflede den amerikanske befolknings opmærksomhed op til valgdagen. De udtænker først en fiktiv krig mellem USA og Albanien, men deres ideer bliver mere og mere udspekulerede. De to giganter nyder tydeligvis hinandens selskab, og karaktererne får lov til at fyre nogle raffinerede vitser af, der indirekte refererer til deres virkelige alter egoer og professioner. Hoffman fik dog forståeligt større ros og flere nomineringer end De Niro for netop sin præstation, for i modsætning til den ganske vist morsomme De Niro er Hoffman immervæk en garant for et godt grin. Hoffmans utæmmelige gejst og engagement er simpelthen forbløffende.
Filmen er dog ikke uden sine problemer, som især er fremtrædende under den sidste halve time. Filmmagerne løber tydeligvis tør for gode ideer hen mod slutningen, og der optræder så mange usædvanlige tilfælde og karikerede figurer, at filmen desværre mister lidt af sin underliggende og charmerende troværdighed. Det virker lidt, som om man har udtænkt et genialt koncept og klemt hver eneste dråbe ud af det i løbet af filmens første time, men så har man ikke anet, hvordan hele seancen skulle rundes af. Faktisk kommer filmen til slut til at virke en smule selvfed og lidt for stolt over sin egen rebelske attitude. Men man kan let tilgive både “Wag the Dog” og dens ophavsmænd, at de er en anelse hovmodige, når nu de alligevel har en masse at være særdeles stolte af.
I “On Set” (4 min.) følger vi optagelserne af enkelte scener – disse få minutter er dog ikke videre interessante. Dokumentaren “From Washington…” (25 min.) er heldigvis langt, langt bedre. Den er produceret efter filmen, og derfor diskuteres især dens overraskende ligheder med virkelighedens begivenheder. Flere af filmens bagmænd og andre politisk engagerede skikkelser (såsom instruktøren John Frankenheimer) debatterer indholdet i “Wag the Dog” og politik i film og medier i almindelighed.
Derudover er der et solidt kommentarspor med Barry Levinson og Dustin Hoffman, som er blevet optaget hver for sig. Der er enkelte pauser, men begge herrer disker også op med interessant, velformuleret indsigt, og der er heldigvis ingen alvorlige gentagelser fra resten af ekstramaterialet.
“Wag the Dog – Når halen logrer med hunden” udgør to tredjedele af en vaskeægte komedieklassiker. Den starter godt og bliver løbende bedre, før den pludselig begynder at løbe rundt i cirkler, inden den til slut drætter om uden det store spektakel. Under alle omstændigheder er det en intelligent og vedkommende politisk komedie, som sætter flere tanker i gang end de fleste seriøse politiske dramaer. Hvem ved? Måske sidder enkelte partimedlemmer og grubler over filmen i øjeblikket i et forsøg på at forbedre deres respektive valgkampagner? Skivens AV-præsentation skuffer ikke, og ekstramaterialet er fint.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet