We Bought a Zoo
Udgivet 15. jun 2012 | Af: Benway | Set i biografen
Her er en film, der er så gennemført utrendy, at det næsten i sig selv bliver sejt. “We Bought a Zoo” er slet og ret lidt af sjældenhed blandt filmstrømmene og i disse kyniske tider noget så usædvanligt som en oprigtigt hjertevarm, positiv og optimistisk film om familiesammenhold.
Trods komplet mangel på erfaring med dyrepasning eller andre passende kompetencer køber Benjamin huset og den zoologiske have til hans lille datters store begejstring og teenage-sønnens komplette rædsel. Fra den ene dag til den anden er deres liv fuldstændig forandret, og de må samtidigt også tage sig af de ansatte, der tydeligvis nærer en vis mistro til de nye bestyrere, som umiddelbart blot ligner de nyeste indslag i en lang serie forbigående ejere. Benjamin viser sig dog at være mere vedholdende end som så.
En stor styrke for filmen kommer ikke mindst i form af dens rollebesætning, hvor Matt Damon leverer en af karrierens bedste præstationer som familiefaren, der har mere helhjertet optimisme end sund fornuft, men som ikke desto mindre bliver en inspirerende figur at følge af samme årsag. Børneskuespillerne er så godt som fejlfri, og Thomas Hayden Church affyrer den ene pragtkommentar efter den anden som Benjamins mere pessimistiske bror. Til gengæld er Scarlett Johansson temmelig fejlcastet som asocial dyrepasser.
Filmen lider – måske uundgåeligt – af at være en ekstremt forudsigelig størrelse, og over to timers spilletid er måske lige i overkanten for, hvad den kan bære. Ikke desto mindre er den en meget charmerende feel-good-film, og selvom historien uden tvivl har fået et skud dramatik mere end den ægte af slagsen, så føles den alligevel hverken melodramatisk eller opblæst. Jovist, begivenhederne er næsten for gode til at være sande, men jeg tilstår gerne, at den listede et lille saligt smil på mine kyniske anmelder-læber.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet