White Chicks
Udgivet 8. okt 2004 | Af: chuck | Set i biografen
“White Chicks” forsøger ikke ligefrem at gøre os klogere på kvinder. Historien er ligeså åbenlys og forudsigelig som Paris Hiltons selvbiografi. Filmen bruger historien som et påskud for at lave nogle fuldstændig vanvittige scener, der til tider stimulerer lattermusklerne til det krampagtige.
Historie er der ikke meget af og heller ikke logik for den sags skyld. Først spærres Marcus og hans kærestes kreditkort, fordi Marcus har købt en kjole til $4000, men senere i filmen har han igen fået købt nyt tøj. Hvordan vides ikke. Trods mangel på historie er “White Chicks” i al sin enkelthed til tider yderst morsom, men der er lidt for langt imellem de rigtig sjove scener og så de klicheagtige scener, som da Marcus’ kæreste ringer mens han prøver tøj og salgsassistenten snakker om at få presset hovedet ind. “White Chicks” presser sig dog op på tre kameraer, p.g.a. karakteren Latrell Spencer og de lårklaskende scener.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet