Wind River
Udgivet 3. jan 2018 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
’Det handler ikke om, hvem det er til, men om hvem det er fra.' Sådan siger Jeremy Renners jæger til Elizabeth Olsens FBI-agent i “Wind River”. Han taler om sin dræbte datters digt, der hænger i hans hytte i et koldt, sneklædt Wyoming. Han kunne lige så godt have talt om “Wind River”. Den er fra Taylor Sheridan, der også skrev manuskript til “Sicario” og “Hell or High Water”, hvor han legede politi og røver i et ondt og lækkert stykke americana. Nu gør han det igen.
Heldigvis serverer Sheridan altid de store linjer i en lille røverhistorie. Hvem og hvad fik indianer-pigen Natalie til at løbe 10 km barfodet i sneen, indtil hun døde derude i ødemarkens kulde? Det er der både et konkret og et abstrakt svar på. Jægeren og FBI-agenten tager sig af de konkrete i en iskold western-thriller, hvor de dog ikke rider på en hest, men en snescooter. Hun er ung, uerfaren og fra byen, imens Renner er rovdyrs-jægeren, der selv har mistet en datter. Og han ved, at det hverken er Wyomings ulve eller pumaer, der er naturens største rovdyr. Heldigvis kan jagtriflen også nedlægge mennesker. Plaf!
For i Taylor Sheridans Udkants-amerika er der kun de udsatte tilbage. Uden håb. Og det ser igen lækkert ud. Præcis som det støvede Mexico i “Sicario” eller den øde Texas-prærie i “Hell or High Water”. Her er det sneprærien, der spiller den tredje hovedrolle over for Renner og Olsen, som må finde sig i at være de små i mødet med den nådesløse natur, hvor ulven kommer, men aldrig med ondskab. Den slags er reserveret til menneskene, der lever i en kold verden af stoffer, arbejdsløshed, svigt, flugt, voldtægt og mord. Her er fængslet et bedre alternativ med varm mad og kabel-tv. For der er koldt i Wyoming.
I hvert fald hvis du spørger Taylor Sheridan, der med “Wind River” ikke bare nøjes med at have lavet én god film, men den indikerer også, at han måske skal tillægges æren for “Sicario” og “Hell or High Water”. Til sammen udgør de en trilogi over tilstanden i USA. Og den er ikke god, hvis du ser på det, der kommer fra Taylor Sheridan.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet