Zoomerne
Udgivet 4. jun 2009 | Af: Benway | Set i biografen
Moderne unger bombarderes med så kolossale mængder elendig underholdning, der blot er maskeret reklame for det nyeste plastiklegetøj, at man som forældre hurtig længes efter blot de mindste åndehuller af hæderlige film.
Den følger kammeraterne Tim og Alexander, der er tolv år og går i samme klasse. Alexander er den populære med gele i håret og trendy streetwear. Skolearbejdet har han svært ved, men den slags falder til gengæld let for den indadvendte Tim, der derimod ikke har så nemt med pigerne og ofte er i risiko for at ende som mobbeoffer. De to beslutter sig for at “låne” Tims mors overvågningsudstyr for at holde øje med skolen og derved hjælpe Alexander med opgaverne, hvorimod Tim skal hitte ud af, hvordan man får gjort indtryk på drømmepigen.
Særligt sandsynligt er det heller ikke, at to så forskellige drenge som Tim og Alexander overhovedet er blevet venner i første omgang, men man accepterer det, eftersom de to børneskuespillere gør det så bemærkelsesværdigt godt. Ikke mindst Frederik Ludvig Mansa er et rent fund som den usikre Tim.
“Zoomerne” er instrueret af Christian E. Christiansen, der debuterede med den stærke ungdomsfilm “Råzone”, og som tydeligvis tager sit eget emne alvorligt. Vægten er lagt på spænding, og der krydsklippes effektiv frem og tilbage i anspændte situationer. Den relativt seriøse tone er også underbygget af en dynamisk billedside med håndholdte kameraer, der ligger befriende langt fra “Far til fire”-50’er-æstetikken. Vi er i en nutidig verden, og det føles ganske enkelt også sådan.
Det er ikke en stor og voldsom beretning, der diskes op med, men som et lille og velfortalt stykke børneunderholdning er “Zoomerne” et overbevisende bekendtskab. For den primære målgruppe vil filmen sandsynligvis gå rent ind, men vi andre kan bestemt også være med på en kigger.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet