I sidste uge slog dansk film rekord. Tre film produceret fra Danmark fik en nominering til en Oscar, hvilket aldrig er sket før. “Jagten” blev nomineret for bedste udenlandske film, “The Act of Killing” for bedste dokumentar og endelig kortfilmen “Helium”. Og det i et lille, ubetydeligt land med få millioner indbyggere. Det burde ikke kunne lade sig gøre.
Og jo, Oscar er verdens vigtigste filmpris. Økonomisk betyder en Oscar-statuette mere end alle andre priser lagt sammen. Skulle det ikke overbevise den kroniske Oscar-skeptiker, så kan det fremhæves, at “Jagten” blev hædret på Cannes i 2012, og “The Act of Killing” er at finde på stort set alle væsentlige, internationale anmelder-toplister for 2013.
Dertil kommer en “Nymphomaniac”, der er trækplaster på årets Berlinale og som regnes for en af de mest ventede film i udlandet i år. “Kvinden i buret” fik ros på filmfestivalen i Venedig, “Only God Forgives” var på Cannes og en hel serie er dedikeret til Nils Malmros på den aktuelle filmfestival i Rotterdam på baggrund af Malmros’ seneste film, “Sorg og glæde”.
Dansk film har været toneangivende tidligere. I 1910’erne var Danmark en førende stumfilmsnation, og 1990’ernes dogmebølge gav genlyd ude i verden. Men stumfilmene dengang var stadig på et forsøgsstadie, og fratrækker du “Festen” og “Idioterne” fra dogmebølgen, så er det vel småt med dogmefilm, der for alvor tales om i dag.
Den sidste skeptiker vil måske pege på Carl Th. Dreyer og mene, at perioden for den kendte, danske auteur-instruktør var dansk films højdepunkt. For dén skeptiker er der kun én ting at gøre: Bryg en stor kande kaffe, og sæt “Ordet” på. Hvis du ikke sover, når den sidste, mekaniske replik er leveret, så er det, fordi du har tømt din kaffekande.
Som dansk filmentusiast skal man prise sig lykkelige for at opleve disse år. For det er eller burde være naturstridigt, at dansk film bliver på det niveau, vi oplever netop nu. Så nyd periodens danske film. Dine børnebørn vil spørge misundeligt til, hvordan det var at se dem dengang.
#51 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
Men nu er jeg ude i en diskussion om kriterier og totalt off topic i enhver henseende :-)
(PS til førnævnte post: Skulle også bruge lidt tid på at erstatte de danske oversatte titler med de engelske på en mængde film.)
#52 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
#53 Skeloboy 10 år siden
Kendte ikke til ICM, da jeg oprettede arket. Men fordelen i excel er jo, at man kan sortere efter land og år. Men kunne da godt være, at jeg skulle bruge ICM.
Det lyder også som en meget lang proces. Men ser ikke så ofte film i biffen eller i TV, så har de fleste smalle film på DVD.
#54 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
Hvor mange har DU anslået set?
#55 Skeloboy 10 år siden
Men hvis kortfilm tæller med, så har jeg set nok 1500 mere :)
#56 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
Jeg har dog ingen interesse i kortfilm - har måske set 3.
#57 Highland Park 10 år siden
Jeg krydser fingre for, at "Candyman" snart bliver udgivet på dvd i ucensureret form.
[url=]"Candyman (1992) - Psychiatrist Death Scene Uncut Version"[/url]
#58 Skeloboy 10 år siden
Jeg har arbejdet ved Odense Internationale Film Festival i forskellige funktioner siden 2007 , bl.a. som pre-screener. Så skal snart til at se en 200-300 kortfilm :)
#59 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
Vidste ikke, at der var to forskellige. Jeg er ret sikker på, at det er den cencurerede jeg kun har set, og at det også var den, der kørte i danske biografer - men jeg kan tage fejl. Lige dén scene synes jeg dog ikke er hverken bedre eller dårligere, fordi han spjætter to gange mere. Men jeg er også vant til den anden version.
#60 Quantom 10 år siden
Og så valgte TV2 at vise klassefesten iaften.... Puha... :/