I sidste uge slog dansk film rekord. Tre film produceret fra Danmark fik en nominering til en Oscar, hvilket aldrig er sket før. “Jagten” blev nomineret for bedste udenlandske film, “The Act of Killing” for bedste dokumentar og endelig kortfilmen “Helium”. Og det i et lille, ubetydeligt land med få millioner indbyggere. Det burde ikke kunne lade sig gøre.
Og jo, Oscar er verdens vigtigste filmpris. Økonomisk betyder en Oscar-statuette mere end alle andre priser lagt sammen. Skulle det ikke overbevise den kroniske Oscar-skeptiker, så kan det fremhæves, at “Jagten” blev hædret på Cannes i 2012, og “The Act of Killing” er at finde på stort set alle væsentlige, internationale anmelder-toplister for 2013.
Dertil kommer en “Nymphomaniac”, der er trækplaster på årets Berlinale og som regnes for en af de mest ventede film i udlandet i år. “Kvinden i buret” fik ros på filmfestivalen i Venedig, “Only God Forgives” var på Cannes og en hel serie er dedikeret til Nils Malmros på den aktuelle filmfestival i Rotterdam på baggrund af Malmros’ seneste film, “Sorg og glæde”.
Dansk film har været toneangivende tidligere. I 1910’erne var Danmark en førende stumfilmsnation, og 1990’ernes dogmebølge gav genlyd ude i verden. Men stumfilmene dengang var stadig på et forsøgsstadie, og fratrækker du “Festen” og “Idioterne” fra dogmebølgen, så er det vel småt med dogmefilm, der for alvor tales om i dag.
Den sidste skeptiker vil måske pege på Carl Th. Dreyer og mene, at perioden for den kendte, danske auteur-instruktør var dansk films højdepunkt. For dén skeptiker er der kun én ting at gøre: Bryg en stor kande kaffe, og sæt “Ordet” på. Hvis du ikke sover, når den sidste, mekaniske replik er leveret, så er det, fordi du har tømt din kaffekande.
Som dansk filmentusiast skal man prise sig lykkelige for at opleve disse år. For det er eller burde være naturstridigt, at dansk film bliver på det niveau, vi oplever netop nu. Så nyd periodens danske film. Dine børnebørn vil spørge misundeligt til, hvordan det var at se dem dengang.
#11 Lehrmann 10 år siden
#12 Kruse 10 år siden
Eller også er det fordi at man er blevet draget af den fremragende og fascinerende fortælling som "Ordet" er, udført af en mester indenfor sit felt?
#13 X&O 10 år siden
Der er i hvert fald det i det, at vi nemmere kan se fejlene og mønstrene i dansk film, hvor det er sværere for udlændinge at se - primært grundet sprogbarrieren. Og man skal da være naiv for at mene, at det modsatte ikke også gør sig gældende.
En ting som man også hurtigt kan glemme er at vi er et lille land med få indbyggere. Vi laver i omegnen af 25 film om året, i Hollywood laver de i omegnen af 500 - hvilket altså er 20 gange så mange film som os. Og hvis vi kan mønstre med lad os sige 3 film af høj kvalitet om året, så skulle Hollywood tilsvarende diske op med omkring de 60. Det vil jeg ikke mene de gør, men det er måske ligeså meget det kapitalistiske system i Hollywood, man kan klantre for det. Summa summarum; vi producerer en stor mængde kvalitet og kvantitet set i forhold til vort lands størrelse. Og jeg tror rigtig mange af dem der nedgør dansk film, gør det fordi de ikke finder filmene 'eksotiske' nok, fordi de bliver betragtet inde fra. Udenlandske film har en grad af mystik - i samme grad som en bog der overlader mere til læserens fantasi.
#14 BabyJaneFirefly 10 år siden
Derudover virker det som om at der ikke er én eneste god børneskuespiller i Danmark.
#15 The Insider 10 år siden
Jeg var faktisk heller ikke synderligt begejstret. Velspillet, glimtvis gribende, men også ujævn og præget af manglende kød på karaktererne, og selvom nogle måske vil mene, at det er en bagatel, så blev jeg frygteligt distraheret af fotografens mange umotiverede, langsomme zooms.
#16 JannikAnd 10 år siden
Personligt mener jeg, at dansk film har nået et kunstnerisk lavpunkt, hvor langt størstedelen af værkerne er filmiske ligegyldigheder, der uden problemer kunne overføres til litteraturen eller teaterscenen uden at miste essensen. Der er ingen udnyttelse eller overvejelse af filmmediets potentiale i dansk film - præcis som filmtidsskriftet Krystalbilleder var inde på for kort tid siden: Dansk film er en tankeløs reproduktion.
#17 Morten Vejlgaard Just 10 år siden
Personligt synes jeg, at kronikken fra Krystalbilleder var en stor omgang vrøvl. De fremhæver Cahiers du cinema som forbillede, men skyder samtidigt blindt imod Hollywood. Cahiers du cinema elskede de store fra Hollywood. Hitchcock var deres store forbillede, hvilket de glemmer belejligt til lejligheden.
Hvorfor fremhæver de ikke "Gravity", som en ny vej for filmmediet? Den fortæller da netop i billeder, som kun filmmediet kan. At pege fingre af Hollywood som det onde er i min bog so last decade. De laver lort, masser af lort, men også en masse, lækker lagkage.
#18 BabyJaneFirefly 10 år siden
Kunne ikke være mere enig.
#19 Morten1 10 år siden
Jeg ved godt jeg nu kun nævner 3 film, men er det ikke rimelig brugt i DK? Anklaget, Kunsten at græde i kor, Himlen Falder.
De virker lidt som Danmark kun kan lave den samme film med enkelte variationer.
#20 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
Det er faktisk meget godt beskrevet