I sidste uge slog dansk film rekord. Tre film produceret fra Danmark fik en nominering til en Oscar, hvilket aldrig er sket før. “Jagten” blev nomineret for bedste udenlandske film, “The Act of Killing” for bedste dokumentar og endelig kortfilmen “Helium”. Og det i et lille, ubetydeligt land med få millioner indbyggere. Det burde ikke kunne lade sig gøre.
Og jo, Oscar er verdens vigtigste filmpris. Økonomisk betyder en Oscar-statuette mere end alle andre priser lagt sammen. Skulle det ikke overbevise den kroniske Oscar-skeptiker, så kan det fremhæves, at “Jagten” blev hædret på Cannes i 2012, og “The Act of Killing” er at finde på stort set alle væsentlige, internationale anmelder-toplister for 2013.
Dertil kommer en “Nymphomaniac”, der er trækplaster på årets Berlinale og som regnes for en af de mest ventede film i udlandet i år. “Kvinden i buret” fik ros på filmfestivalen i Venedig, “Only God Forgives” var på Cannes og en hel serie er dedikeret til Nils Malmros på den aktuelle filmfestival i Rotterdam på baggrund af Malmros’ seneste film, “Sorg og glæde”.
Dansk film har været toneangivende tidligere. I 1910’erne var Danmark en førende stumfilmsnation, og 1990’ernes dogmebølge gav genlyd ude i verden. Men stumfilmene dengang var stadig på et forsøgsstadie, og fratrækker du “Festen” og “Idioterne” fra dogmebølgen, så er det vel småt med dogmefilm, der for alvor tales om i dag.
Den sidste skeptiker vil måske pege på Carl Th. Dreyer og mene, at perioden for den kendte, danske auteur-instruktør var dansk films højdepunkt. For dén skeptiker er der kun én ting at gøre: Bryg en stor kande kaffe, og sæt “Ordet” på. Hvis du ikke sover, når den sidste, mekaniske replik er leveret, så er det, fordi du har tømt din kaffekande.
Som dansk filmentusiast skal man prise sig lykkelige for at opleve disse år. For det er eller burde være naturstridigt, at dansk film bliver på det niveau, vi oplever netop nu. Så nyd periodens danske film. Dine børnebørn vil spørge misundeligt til, hvordan det var at se dem dengang.
#1 SublimeKen 10 år siden
#2 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
Nej, men man kunne godt savne dem, for i skrivende stund kan jeg kun komme på ganske få film (fx Pusher, Nordkraft, Festen, Portland) hvor det ikke lyder som om, at de læser op af en manuskript, når de siger replikkerne.
Tak en som Anders W. Berthelsen; en så middelmådig leverpostejskuespiller skal man lede længe efter. Jeg fatter simpelthen ikke, at han er så populær. Han replikker er så kunstigt forcerede, at det skriger til himlen. Hans lille rolle i Pizza King er en undtagelse.
#3 Morten Vejlgaard Just 10 år siden
Om de er gode den dag i dag, er nok smag og behag. Jeg vil mene, at man skal have de filmhistoriske briller på, for alvor at kunne nyde dem.
#4 Cain 10 år siden
hmmm, does not compute
#5 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
Ok, point taken. Men som udgangspunkt... :-)
#6 frahm-2 10 år siden
Dansk film har fundet én slags film, som bliver lavet utroligt godt. Men til gengæld laves, der ikke andet. Derfor vil jeg faktisk mene, at dansk film er inde i en kreativ krise, som den har befundet sig i, i rigtig mange år.
#7 Quantom 10 år siden
Er glad for der idag bliver lavet film UDEN paprika steen og sidse babett knudsen, samt at de tør tage fat i ømme emner som fx. pædofili i "Jagten"
Jeg er dog knap så vild med komedier som "klassefesten" og bare generelt film der har mick øgendahl med på rollelisten.
Kunne være lækkert hvis de turde lave nogle flere danske krimifilm eller gysere. Som Nattevagten.
#8 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
#9 Lehrmann 10 år siden
Det er ikke nyskabende eller styrtende for den specielle danske filmkultur. Arven er en stærk film, som får et ekstra lag herhjemme, da den peger tilbage på nogle af de ting Søren Kragh, Bille August og Nils Malmros gjorde så godt i 80'erne.
Den danske filmkultur er så at sige ikke på sin absolut historiske højde, men til gengæld er den mere mangfoldig end nogensinde.
#10 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
Så mangler vi bare, at der bliver lavet film uden Anders W. Berthelsen og Nikolaj Lie Kaas.