I denne uge udkommer “Paranormal Activity 4” på dvd og Blu-ray – det fjerde kapitel i den enormt succesrige gyserserie, hvor sagesløse mennesker terroriseres af ånder og dæmoner, mens det hele optages af diverse video- og overvågningskameraer.
Filmz TV har talt med hovedrolleindehaveren i “Paranormal Activity 4” – Kathryn Newton – som i filmen spiller en ung pige, Alex, der oplever en masse mystiske hændelser, da en gådefuld kvinde og en lille dreng flytter ind i nabolaget.
Vi talte bl.a. om, hvordan instruktørerne brugte en enorm stortromme til at forskrække skuespillerne under optagelserne, og om der vitterligt er mere mellem himmel og jord. Hold i øvrigt øje med Filmz-forsiden de kommende dage, da vi meget snart disker op med en anmeldelse af Blu-ray-udgivelsen af “Paranormal Activity 4”.
Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!
#1 LukasAasted 11 år siden
Hvordan fik I chancen for at interviewe hende? Hvordan arrangeres det egentlig?
#2 The Insider 11 år siden
Hvis vi er interesseret i at tale med en specifik person, tager vi fat i filmselskabet, som distribuerer den aktuelle titel (film/serie), eller personens agentur. Men som regel er det filmselskaberne, der tilbyder os interviews - det var også tilfældet her :-)