Filmz har eksklusivt fået lov til at bringe en ny featurette til “Abernes planet: Revolutionen”, efterfølgeren til “Abernes planet: Oprindelsen”. Klippet viser skuespillerne, der lægger krop og stemme til filmens aber, side om side med deres karakterer. Hermed kan det ses, hvor præcist motion capture-teknologien gengiver skuespillernes bevægelser og ansigtsudtryk.

Se også: Nyt tv-spot til “Abernes planet: Revolutionen” viser aberne på hesteryg

“Abernes planet: Revolutionen” foregår 10 år efter begivenhederne i “Abernes planet: Oprindelsen”, hvor aberne – under ledelse af Caesar – fortsat kæmper mod menneskene om herredømmet over kloden.

Filmens manuskript er skrevet af Rick Jaffa og Amanda Silver, der også skrev den første film. Dog er der en ny instruktør om bord denne gang. Det drejer sig om Matt Reeves, der tidligere har instrueret “Cloverfield” og “Let Me In”.

“Abernes Planet: Revolutionen” får dansk biografpremiere den 17. juli.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 thomas040 10 år siden

Første gang nogensinde at jeg faktisk synes at den danske titel er bedre end den amerikanske.
Failure is a zero out.

Skriv ny kommentar: