Hverken publikum eller anmeldere var begejstrede for Ole Bornedals “1864”-serie hos DR. Heller ikke filmversionen fik pæne ord med på vejen, da den fik en beskeden premiere. Alligevel fastholder Ole Bornedal selv, at “1864” var et vaskeægte mesterværk.

Se også: 314 personer indløste billet til biografudgaven af “1864”

De store ord falder i et interview med Berlingske, da Bornedal skal beskrive forventningerne til sin kommende komedie med titlen “Dræberne fra Nibe”:

”Jeg håber, den bliver et lige så stort mesterværk som ‘1864’ var, men bare på en anden måde,” siger Bornedal uden at trække en mine.

“Dræberne fra Nibe” handler om to mænd fra den nordjyske by Nibe, der sender en lejemorder efter deres koner. Som modsvar til det sender konerne en lejemorder efter de to mænd.

De bærende roller spilles af kendte navne som Søren Malling, Nicolas Bro, Ulrich Thomsen, Lene Maria Christensen, Ole Thestrup og Mia Lyhne.

“Dræberne fra Nibe” får premiere den 25. december.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#1 Therewillbeblod 8 år siden

Jeg er ret skeptisk...Bornedal har lavet fede ting. Den der Amerikanske gyser, som han lavede for nogle år siden, var ret gennemført. Kunne jeg godt tænke mig, han prøvede lidt igen...syntes plottet i Dræberne fra Nibe, lyder ret tynd...
Fuck Jurassic World!!
Gravatar

#2 Therewillbeblod 8 år siden

...nu fik jeg lige læst at Søren Malling er med. Så har jeg intet håb tilbage!
Fuck Jurassic World!!
Gravatar

#3 filmkorn.dk 8 år siden

Hvis de havde droppet den dårlige voice over og nutidsparallellerne var dæmpet lidt, så var 1864 bestemt ikke nogen dårlig serie. Meget flot produceret.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#4 Therewillbeblod 8 år siden

filmkorn.dk (3) skrev:
Hvis de havde droppet den dårlige voice over og nutidsparallellerne var dæmpet lidt, så var 1864 bestemt ikke nogen dårlig serie. Meget flot produceret.


Har du set filmen? Nutids-fiset er totalt droppet, den der "kunstneriske-uden-at-være-kunstneriske" voice over er også droppet. Filmen STINKER stadig!

Jeg syntes dog at mangler lidt Hr. Bro...jeg syntes han spiller alt for over-drevet i den, men hans rolle er dog ret væsenlig (historisk set) og jeg syntes den mangles...

Men ja, filmen holder ikke mere end serien, den er heldigvis bare kortere!

Og "heltinden" i selve historien er i min bog frygtelig usympatisk.

Hun er da bare en lille billig slut, som først nærmest snaver med begge brødre og derefter knuser hjertet på den ene, ved kun at bolle med den anden...jeg håber ikke det var Bornedals mening at man skulle have sympati med hende, for det fik hun aldrig af mig. Hverken i film, eller serie.
Fuck Jurassic World!!
Gravatar

#5 Geekalot 8 år siden

Bare manden aldrig nogensinde får støtte til noget han laver mere, er jeg sådan set tilfreds. At manden ikke kan finde ud af at lave film/serier er en ting, men når vi andre er tvunget til at være med til at betale hans værdiløse serier, så stopper showet godt nok for mig.
Gravatar

#6 Therewillbeblod 8 år siden

# 5, for en sjælden gangs skyld er jeg ganske enig med dem!
Fuck Jurassic World!!
Gravatar

#7 Alain 8 år siden

Håber han vågner op fra sin drømmeverden.
Gravatar

#8 Therewillbeblod 8 år siden

#8, præcis! Hvis han anser dèt for et mesterværk, ved vi jo ligesom hvor lavt baren er sat!
Fuck Jurassic World!!
Gravatar

#9 filmkorn.dk 8 år siden

#4 Men mon ikke det skyldes at nuancerne nu mangler, når x antal timer i serieformat er kogt ned til en spillefilm?

Definitionen på et mesterværk er "...det mest fremragende værk paa et vist felt, i en kunstners produktion...", så hvis Bornedal mener, at 1864 er hans mesterværk, so be it.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#10 henrique406 8 år siden

#3

Helt enig. Jeg synes heller ikke den var så slem endda.

Jeg mistænker lidt at de folk der rakker den ned, kun har set de første 3 afsnit. For her er jeg helt enig, det er en værre omgang. Men fra midten af 4. afsnit og frem, er det en meget seværdig og flot produktion. Jeg fik associationer til Band of Brothers, da jeg så dem.

Så hvis de nu lavede en ny director's cut, hvor de i stedet for at tilføje scener, simpelthen fjernede hele afsnit og enkelte scener hist og her. Specielt de 3 første afsnit og noget af det sidste afsnit. Så tror jeg man ville have en helt anden og meget flot og medrivende krigsserie.

Skriv ny kommentar: