Keanu Reeves er aktuel med ”John Wick: Chapter 2″, hvor han kæmper imod gangstere. Men snart står den på kannibaler i selskab med den kommende Aquaman, Jason Momoa, i “The Bad Batch”, som nu har frigivet sin første trailer.
Se også: Anmeldelsen af “John Wick: Chapter 2″
“The Bad Batch” er skrevet og instrueret af Ana Lily Amirpour, som lavede den anmelderroste vampyrfilm ”A Girl Walks Home Alone at Night” fra 2014. Og ud fra traileren ser det altså ud til, at Amirpour fortsætter med sit makabre og stiliserede udtryk.
Suki Waterhouse, kendt fra “Insurgent”, spiller hovedrollen, imens Keanu Reeves og Jason Momoa begge lader til at have større roller.
Rollelisten inkluderer desuden andre stjerner som Giovanni Ribisi, kendt fra “Avatar”, Diego Luna fra ”Rogue One” og Jim Carrey, som kan ses på billedet, der er fra optagelserne til “The Bad Batch”.
#1 ThomasArnt 7 år siden