Hvad ville du gøre, hvis du blev myrdet og bare vågnede op igen samme dag for så igen at blive myrdet? Det spørgsmål stiller den “En ny dag truer”-inspirerede gyser “Happy Death Day” i den første trailer.
Se også: Første trailer: Karate Kid er blevet voksen og ude på hævn i “Karate Kill”
En gyserversion af “Groundhog Day” er den hurtigste måde at beskrive “Happy Death Day”. En collegestuderende genoplever sit mord hver dag, indtil hun kan finde identiteten på morderen og opklare sit eget mord.
Instruktør Christopher Landon er erfaren i gysergenren, da han har skrevet fire sequels til “Paranormal Activity” samt “Disturbia” med Shia Labeouf i hovedrollen.
“Happy Death Day” får amerikansk premiere fredag d. 13. oktober.