Forfatteren Gillian Flynn har nydt stor succes, da hun fik filmatiseret sin bestseller til filmhittet “Kvinden der forsvandt” af David Fincher (“The Social Network”).

Nu er turen så kommet til endnu en af hendes bestsellers, nemlig thrilleren “Dark Places”, og nu kan du se den første trailer.

Se også: ”Gone Girl”-forfatter: Godt, det blev David Fincher!

“Dark Places” handler om kvinden Libby, der som syvårige ser sin familie blive myrdet. Hun identificerer sin femtenårige bror, Ben, som gerningsmanden,og får ham kendt skyldig. 24 år senere plager mordene hende stadigvæk og pludselig dukker en gruppe op, som kalder sig selv for The Kill Club. En gruppe mennesker, som forsker i gamle mordsager og nu sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt Libbys bror virkelig var den skyldige eller ej?

“Dark Places” er instrueret af franskmanden Gilles Paquet-Brenner, som er mest kendt for dramaet “De kaldte hende Sarah”.

I rollen som den voksne Libby kan Charlize Theron (“Monster”) ses, mens blandt andet Nicholas Hoult (“X-Men: Days of Future Past”), Chloë Grace Moretz (“Kick-Ass”), Christina Hendricks (“Mad Men”), Drea de Matteo (“Joey”) og Tye Sheridan (“Mud”) også kan ses på rollelisten.

“Dark Places” fårl dansk premiere den 30. april.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Baby Strong 9 år siden

Forfærdelig trailer..

Skriv ny kommentar: