Universal Pictures har udsendt den første trailer til “Tron: Legacy”-instruktør Joseph Kosinskis kommende sci-fi-thriller, “Oblivion”, der har Tom Cruise i hovedrollen.
“Oblivion” foregår i fremtiden, hvor Jorden, som vi kender den, er blevet næsten ubeboelig, og størstedelen af menneskeheden lever over skyerne. De få tilbageblivende mennesker har det samtidig ikke blot svært med de dårlige leveforhold, men også med en race af rumvæsner kaldet Scavengers, som de er i konstant kamp med.
Da en ingeniør nede på landjorden en dag opdager en kvinde i et nødlandet fartøj, sætter det gang i en kædereaktion af begivenheder, der til sidst tvinger ham til at stille spørgsmål, som kan ændre verdens tilstand.
Cruise spiller ingeniøren, mens danske Nikolaj Coster-Waldau også medvirker i rollen som Sykes, en intelligent og fysisk stærk ekspert i militær- og våbenteknologi. Også på filmens rolleliste findes Morgan Freeman, Olga Kurylenko og Andrea Riseborough.
“Oblivion” er skrevet af Kosinski selv med redigeringer af af William Monahan (“The Departed”) og Michael Arndt, der har skrevet “Toy Story 3” og også skal skrive den kommende “Star Wars Episode VII”










#11 David Munch 13 år siden
Enig. Og hans roller minder altid om hinanden.. Men han er nu med i gode Scifi film altid.
Angående traileren - Ser godt ud, selvom jeg synes der er ALT for mange spoilers i den!
#12 Hr. Nielsen 13 år siden
#13 Mister Marvel 13 år siden
#14 theassociate2010 13 år siden
#15 Fruit4ever 13 år siden
#16 PDN 13 år siden
#17 batman291 13 år siden
#18 Brodersalsa 13 år siden
#19 chapton 13 år siden
#20 Frederik 13 år siden
+1.
Jeg kan slet ikke sætte mig bag alt det had han får. Cruise er for mine penge en af de eneste ægte filmstjerner tilbage. Manden oser af karisma.
At jeg ikke er en fan af instruktørens "Tron: Legacy" er så en anden sag. Puha.. :)